V - Ypperstepræsten

Fortolkning af Hierofanten
Det er på tide at vende opmærksomheden mod spirituelle ting. Inderst inde er der et dybt ønske om at finde en mening med livet, for at dette kan lykkes må vi se verden i et spirituelt lys. Denne søgen fører os ofte til en spirituel vejleder (guru) eller til et studie af religion eller filosofi. Det endelige mål er at finde sin egen indre Hierofant, kun her kan man være sikker på at få de rigtige oplysninger. 

Hierofanten tyder på, at frihed kan nås gennem viden. Måske bliver du dårligt rådgivet eller du videregiver ikke den viden du er i besiddelse af. Han kan betyde at vi finder vores kald eller livsopgave.

Ypperstepræsten skal lære os, at undlade at dømme andre mennesker ud fra vore snævre moralbegreber. Vi skal forsøge at se det skete i et større og mere guddommeligt perspektiv og tilgive dem der sårer os, "thi, de ved ikke hvad de gør". 

Vi skal forblive tro mod vores personlige moralske principper, når vi beslutter at holde op med at ryge, så gør vi det, når vi beslutter at tabe os 10 kilo, så gør vi også det. Hvis vi konstant beslutter noget, for så at opgive det dagen efter, føles det hver gang inderst inde som et nederlag, som krop, psyke og tanke reagerer på.  Vi skal forsøge at rense os selv så det vi beslutter også bliver virkelighed hver gang. Kun ved selv at være ren kan man forvente det samme af sine medmennesker. 

Hierofanten er et af tarottens beskyttende kort (sammen med Ypperstepræstinden og Stjernen). Det kan også stå for ægteskab.

Fortolkning af symboler
I andre tarotsæt fremstilles ypperstepræsten som en pave, hvor paven er den organiserede religions magtcentrum. Hierofanten har da også visse lighedspunkter med en pave, mange af symbolerne er pavelige. 

Den gyldne stav i Hierofantens venstre hånd har et tredobbelt kors i enden, den er et symbol for paven. Staven med de tre tværbjælker og den tredelte guldkrone symboliserer, at han har herredømme over de tre verdener (ånd, sjæl og krop). Paven bærer den gyldne tredelte krone ved vigtige lejligheder, som ikke er liturgiske (som ikke er et kirkeritual), her symboliserer den treenigheden. Den symboliserer også, at han har forenet de maskuline og de feminine sider i sig. Når der opstår en forbindelse (anthakarana) mellem den højre og venstre hjernehalvdel, siger man at lyset i hovedet tændes, kronen symboliserer dette. 

Hierofanten har højre hånd løftet med tre af fingrene strakt og håndfladen udad, hvilket betyder, at han velsigner de to knælende med guddommelig nåde og beskyttelse. Den højre hånd er magtens hånd. En oprakt hånd med tre fingre strakt er symbol for treenigheden, tommelfingeren er Faderen, pegefingeren er Helligånden og langemand er Sønnen. De bøjede fingre ringfingeren og lillefingeren er de to sider af Kristus, det feminine og det maskuline.

De to søjler er grå og repræsenterer modstillede forhold (ikke modsætninger) som f.eks. Livets Træ og Kundskabens Træ. Hullet imellem søjlerne virker som en port til en ny verden, måske en større bevidsthed eller paradisets have. Hierofanten sidder og vogter indgangen, ligesom Sankt Peter vogter indgangen til paradis (attribut for Sankt Peter er en nøgle). Hierofanten har magt til at afvise eller give sin velsignelse til dem der vil derind. Han er med den løftede højre hånd ved at give sin velsignelse til de to søgende sjæle, der knæler foran hans trone.

Cirklerne med kors på tronens fodstykke symboliserer paradiset og de fire floder, der udsprang fra dets centrum, Livets Træ, og strømmede ud mod de fire verdenshjørner. De er også symbol for forandring og fremgang. De krydsede nøgler foran på tronen er et symbol på integrationen af den skjulte doktrin og dens ydre manifestation, han åbenbarer dagligt de hellige aspekter af livet.

De to knælende personer foran Hierofanten er iført henholdsvis en klædning med røde roser og en med hvide liljer. De røde roser er den rene kærlighed befriet for den kødelige og de hvide liljer er renhed og uskyld. De bærer begge en gul stola. Stolaen er symbol på præstelig magt og værdighed. Den solgule farve er symbol for solens lys og intellekt, intuition, tro og godhed.  De to kan også symbolisere modsætninger som mand-kvinde og god-ond. Hierofanten er ved at velsigne dem, måske får de lov til at træde ind mellem søjlerne og ind i paradisets have, eller med andre ord, de er nu så rensede, at de står på tærsklen til en bevidsthedsudvidelse.

Hierofanten er et udtryk for menneskets stræben efter forbindelse til det guddommelige – for den trofaste søgen efter mening, som placerer mennesket over dyrene. Han udgør en bro mellem mennesker og Gud. Han afgør alle moralske tvivlsspørgsmål, og vurderer autenticiteten af alle mystiske oplevelser. Han fortolker den åndelige lov og afgør indviklede problemer angående synd og helgenstatus. Han er loven og som Guds talsmand er han ufejlbarlig. Han hersker enevældigt, hævet over resten af menneskeheden, selv kejseren må knæle for ham.

Vores indre Hierofant er den del af os der længes efter at finde en mening med livet, det er et instinkt i den menneskelige psyke – som er en medfødt evne – en kreativ kraft, der i virkeligheden er langt stærkere end trangen til fysisk forplantning. Den religiøse tendens er sublimering af seksual driften, et aspekt som for alvor kom til udtryk i middelalderens klostre. 

Hver gang egoet bliver identificeret med en arketypisk figur, udstråles der en kraft, der er fascinerende og respektindgydende, men samtidig rædselsvækkende og frastødende. Fordi denne form for magt er overmenneskelig, er det vanskeligt at forholde sig til den på en menneskelig måde.

Ypperstepræsten som arketype går med hengivenhed ind for åbenlyst religiøse eller filosofiske sager. Findes der ikke en sådan sag, kan han kaste sig ud i vegetarisme, økologi, organiske dyrkningsmetoder eller gruppeterapi.

De arketypiske kræfter, der påvirker vores indre, må vi først opleve som noget der eksisterer i de ydre omgivelser. Vi projicerer ofte trækkene over på andre mennesker. Ved at se dem hos mennesker vi kender, lærer vi efterhånden, at vi også selv indeholder de samme potentialer og træk. Når vi bliver opmærksomme på vores evner for såvel godt som ondt, falder de overdrevne projektioner, som vi har overført på vores venner og fjender, gradvis bort. De (og vi) antager til sidst menneskelige dimensioner. Det er en lang vej i vores personlige udvikling. Vi har brug for stærke og pålidelige projektionsbærere, hvis vi skal blive bevidst om de mange kræfter, der opererer inde i vores menneskelige psyke.

Tallet 5 symboliseres af Femstjernen, som er symbol for mennesket. 5 forbinder de fire elementer og de fire verdenshjørner med ånden (4+1 = 5)

Til toppen af siden