| På en hvid hest sidder et skelet iført en sort
rustning. På hans vej står en bedende kristen, en kvinde og et barn ligger på knæ for
ham og en død mand ligger på jorden. Solen ses mellem tvillingetårnene i baggrunden.
Døden bærer et flag med en femtakket blomst eller stjerne.
Fortolkning af Døden
Hvis vi fortrænger alt og nægter at deltage i sønderlemmelsen
af vores udslidte selv, vil der ske en ophobning af dødt materiale midt i livets strøm.
Resultatet heraf bliver åndelig død, eller endog fysisk død. Hvis vi accepterer livets
strømmen og siger ja til, at alt det ubrugelige skal dø, oplever vi en genfødsel.
Fortolkning af symboler
Døden svinger leen for at sønderlemme hans tidligere ideer, standpunkter
og aktiviteter. Alle aspekter af heltens tidligere liv synes af være blevet hugget ned
– endog hans centrale styrende princip. De dele af den gamle orden, der endnu er
livskraftige og nyttige, vil blive inkorporeret i den nye. Intet i naturen går tabt.
Døden er en fortsat og altid igangværende proces i naturen. Begreberne liv og død som
klare modsætninger strider simpelthen imod kendsgerninger, som lader sig observere.
Helten føler sig sønderlemmet, hud og kød er skrællet af og
kun skelettet er tilbage. Den gamle personlighed og de gamle handlemåder er så medtagne,
at de næsten er uigenkendelige. Konfronteret med tilværelsens hvirvlende dans står vi
alle forfærdede, knuste og splittede. Som vi ved fra den slags oplevelser, skal der noget
til før helten kan genopbygge og huske sig selv. Det varer længe, før han kan genopstå
som en ny og hel person med en ny og hel tilværelse (det sker på Dommen).
Sønderlemmelse kan forstås psykologisk som en transformerende proces, hvor oprindeligt
ubevidst indhold opdeles for at kunne blive assimileret bevidst.
Vi ønsker ikke at miste noget af det, vi føler tilhører os
– selv ikke de dårlige vaner. Vi er især knyttet til vores naturlige kroppes
instinktprægede sider.
Alkymisterne så skelettet som symbol for nødvendigheden af at
løsne op for ens identifikation med kroppen. De indså også nødvendigheden af at blive
bevidst om konflikten mellem det åndelige og det naturlige menneske. Ved at gøre dette
genopdagede de den gamle sandhed, at hver gang vi afskærer en vane, som ikke længere er
ønskværdig, er det billedligt talt en død – hvilket forklarer den voldsomme
aversion enhver føler, når han bliver nødt til at gennemskue sine projektioner og
forstå sin indre natur. Men mellem beskæringen af det gamle og modningen af det nye
ligger der en periode med sort sorg.
Skelettet antyder både bevægelse og stabilitet. Skelettet er
den del af os som lever længst, det er det eneste bevis på at vi har eksisteret som
individer. Skelettet er den arketypiske Homo Sapiens. Skelettet er upersonligt, kønsløst
og universelt. Alligevel er det vores mest personlige og hemmelige og skjulte ting, der
ligger begravet dybt i os under vores kød. Det er som det ubevidste i os – og det
udgør som det ubevidste det sandeste selv.
Tallet 13 opfattes som skæbnesvangert i vores kultur. 13 er en
for mange, det er de 12 og Judas.
Kortet døden skal ses både som psykologisk og fysisk død. Den
fysiske død er ofte et tabuemne. Hvordan lærer vi at forholde os til, at vi selv skal
dø, og at vores nærmeste skal dø? Døden kommer uanset om vi er parat eller ej. Den
rammer uanset social status. Er du bange for døden?
Døden er ikke en fjendtlig eller hævngerrig person, men en
livets tjener med et stykke arbejde at udføre og en tidsplan at overholde. Så spild ikke
tiden ved at forsøge at flygte fra døden.
Jung: ”Ikke at ville leve betyder at man ikke vil dø. Fra
livets midte og frem forbliver kun den levende, som er villig til at dø med livet.”
Døden eller den symbolske død er ofte brugt ved indvielser.
Oplevelse af døden er en individuel oplevelse. Vi må hver især forholde os til
sandhedens øjeblik alene og spørge os selv, om vi vil leve eller dø.
|
