En ung ubekymret mand vandrer i bjergene nær en
afgrund, han kigger op mod himmelen. Han er iført en smuk klædning
med symboler, en hat af laurbærblade med en rød fjer og om livet et
perlebælte. I højre hånd har han en sort vandrestok, den er lagt op
over skulderen og i enden hænger hans rejsetaske. I venstre hånd har
han en hvid rose og over ham skinner en hvid sol. Ved hans fødder
hopper en lille hvid hund rundt. I baggrunden er der sneklædte
bjerge.
Fortolkning af Narren
Narren indikerer at der er behov for forandring i livet. Det er på
tide at ruske op i alt det gamle og få smidt alt det ud, der kun
tynger og samler støv. Spring blot ud i det ukendte og tro på at alt
ordner sig til det bedste.
Narren dukker op for at sætte tingene i perspektiv, måske har vi
brug for at erkende vores egen naragtighed. Hvis vi kan gøre
det i en konfliktsituation, kan vi ofte opløse konflikten med humor.
Det er kun sundt at grine lidt af sig selv en gang imellem.
Under alle omstændigheder viser narren at vi er på vej ind i et
nyt område som vi ikke tidligere har dyrket eller har erfaringer med.
Det er den barnlige uskyld og nysgerrighed der driver værket og får
os til at søge de nye udfordringer.
Fortolkning af symboler
Narren er det rene og uskyldige barn, der netop er på vej ud på
selvudviklingens rejse. Han er ubevidst om hvilke farer der lurer på
ham, han er bare glad og spontan. Han er den ubesindige vandringsmand
der netop er ved at træde ud over klippekanten. Man kan måske tolke
ham som sjælen før oplysning, han er det nyfødte barn på vej ud i
oplevelsernes verden og han er det anarkistiske princip.
Narren har overlevet til vore tiders spillekort, hvor han er
Jokeren, snydekortet der er fritaget fra alle regler, Narren har samme
betydning i tarotten. Hans nummer er 0 og han kan placeres både før
og efter de andre kort i den store arkana, og han kan sættes ind
overalt i rækkefølgen. Nummer nul står for helhed, solen, alt indeholdt i et
osv.
Den hvide rose i hans venstre hånd symboliserer uskyld. Den sorte
stok i hans højre hånd er måske magikerens tryllestav, han bruger
den uden at vide hvad den kan og derfor er den ufarlig. Alle hans ejendele
kan være i den lille taske for enden af stokken. Stokken er et symbol
på kraft.
Laurbærblade er et symbol på succes, og den røde fjer angiver, at
succesen er opnået ved begær. I Ægypten var fjer symbol på sandhed
og guddommeligt herredømme. Narrens underskjorte er hvid, som symbol på hans renhed og
uskyldighed.
Narren kigger op, han er ikke bekymret for hvad der ligger lige for
ham, han har tillid til livet og lykken, selv når det ser sort ud.
Den lille hvide hund ved hans side har det på samme måde, den hopper
omkring i overstadig glæde og følger ham hvor han går. Hunden er
symbol på Narrens dyriske sider, hans instinkt, da hunden og ham
opfører sig ens tyder på at han er ét med sit dyriske selv.
Rygsækken for enden af stokken er Narrens erfaringer og
oplevelser. Han holder dem ud fra sig så de styrer ham ikke. På
rygsækken er der et ørnehoved, der er et symbol for den
himmelstræbende sjæl.
Narren har visse lighedspunkter med Forårets Grønne Mand, som
anfører forårets procession forskellige steder i Europa. Han var
klædt i blade og grene, og repræsenterede forårets barn, som
følger efter kong Vinter. Han symboliserer overvindelse af døden og
en triumferende genfødsel. Narren er iklædt en dragt med blade og
hans grønbrune ben og støvler kan ligne træstammer og bag ham ses
vinteren i de sneklædte bjerge.
Navnet på kortet er Narren hvilket indikerer at han har et vist
slægtskab med de tidligere tiders hofnarrer. Narren tilhørte kongen ligesom
vi kan eje én
hund. Der er derfor en samhørighed mellem narren og hunden, de er begge i samme båd.
Narren er i tæt kontakt med sine instinkter, så han behøver ikke at se hvor han går.
Hans indre dyr styrer hans skridt. Han handler nærmere ud fra indsigt end ud fra udsyn,
idet han anvender intuitiv visdom i stedet for konventionel logik.
Narren såvel som kongen var guddommeligt inspirerede og narren
havde ofte ret til at kritisere kongen og komme med provokerende forslag. Hofnarrens
funktion var at minde kongen om hans dårskab og dødelighed og beskytte ham mod
overdreven stolthed. Med hans bramfrie og vise kommentarer udvikler han vores indre
landskab.
Narren ved, at det, at indrømme sin uvidenhed er den højeste
form for viden og den nødvendige forudsætning for al lærdom.
Narren var ofte en mental afviger, måske ofte det vi i dag ville
kalde psykisk syg eller psykisk. Paradoksalt nok går vejen til et ægte mentalt helbred
ofte gennem barnlighed og galskab. Narren kan være en djævel, der lokker os ud i
galskaben, men han kan også hjælpe os med at finde vejen til frelse. Narrens
forbundethed med sin instinktive side er det potentiale, som kan frelse ikke bare ham
selv, men også resten af menneskeheden.
Narren er et billede på kådhed, omskiftelighed og frihed, som
han vandrer rastløs og utrættelig omkring i universet uden noget bestemt mål.
|