Til forsiden Astrologi Krystaller Mennesket Tarotkort Symboler De syv stråler E-mail

 











 

 

XI - Retfærdighed

Astrologi: Stjernetegnet Vægten
Nummer: 11
Livets træ: Sti nr. 12, forbinder kraft og styrke med skønhed
Bogstav: Lamed
I Ching: At bide igennem, reformer
Stikord: Sandhed

 

Sværdet er viet til et højere formål end til at straffe eller som våben. Retfærdigheden er ubestikkelig og alvidende, parat til at befri os for besværet med moralsk konflikt ved sine domme i spørgsmål om skyld og uskyld. Vi er alle skyldige og uskyldige. Uskyldig kan også betyde uvidende. Efterhånden som vi bliver vidende (bider af kundskabens æble) finder vi ud af at vi er skyldige. Begge skåle på vægten er tomme og parat til at tage imod menneskets dualitet. Vi må acceptere vores dobbelte natur.

Fortolkning af Retfærdighed
Retfærdighed kan betyde klar, objektiv viden og beslutsom dømmekraft. Du er i balance med dig selv og i harmoni med dine omgivelser. Du ser klart og kan på en retfærdig måde mægle mellem mennesker.

Når man trækker kortet kan det være fordi man har en uafgjort strid i sine omgivelser, det er på tide at få snakket ud om tingene. Alt det der ikke bliver sagt, hober sig op og bliver i det lange løb til sygdomme.

Kortet kan også betyde, at du har behandlet andre uretfærdigt, og at tiden nu er inde til at få gjort regnskabet op. Alt det negative du har givet ud får du, ligesom en boomerang, direkte tilbage igen.

Fortolkning af symboler
Harmonisk forening af modsatrettede kræfter. Hun er en overmenneskelig feminin kraft der samtidig bærer svær og hjelm – der viser at også maskulin skelneevne og mod indgår i hendes arbejde. Hendes sværd holdes lodret, som et septer eller et andet magtsymbol. Kan symbolisere flammesværdet ved edens have der advarer os om at vi aldrig kan vende tilbage til barndommens uskyld. Vi må påtage os det fulde ansvar for den viden om godt og ondt vi har erhvervet os.

Den ubevidste tilstand er forladt og vi må tage ansvar for vores egen skyld og holde op med at skælde ud på forældre, samfund og andet. Kun en tåbe er interesseret i andres skyld, da han ikke kan lave om på den. Hvis helten stadig ser sine forældre som djævle er han stadig lige så bundet som da han var lille. Navlestrengen skal overskæres så vi bliver frie af barnlig afhængighed, negativ såvel som positiv. Sværdet betyder en ofring af afhængigheden, illusioner og forstillelser.

Retfærdigheden er i trance. Hendes funktion kræver åndelig indsigt snarere end intellektuelt syn. Hendes dom forstyrres ikke af detaljer eller personlige hensyn. Hun dømmer ikke tand for tand, hendes afvejninger er mere forfinede. Tab af en evne vil altid skærpe en anden. Fx tab af syn skærper hørelsen. Dette virker også på det psykologiske plan. Det ubevidste handler altid på en måde der kompenserer for det bevidste.

De to vægtskåle er dele af et samlet hele. For at de kan fungere er det nødvendigt at de er forbundne og adskilte.

Retfærdigheden er ikke interesseret i sammenbidt moraliseren eller i spørgsmål om forbrydelse og straf. Den er viet til genindførelsen af de universelle love for harmoni og kreativ balance. Hun søger at opretholde en sammenhængende helhed snarere end at straffe den enkelte.

Hun er uberørt af vrede eller hævntørst. Kortets arketypiske betydning skal udføres både på det ydre og det indre plan. Gør man ikke det risikerer man at føre retssager om sine problemer snarere end at bruge dem til at undersøge og rette op på sin egen indre disharmoni. 

Til toppen af siden

©Lene Christensen