| Kejserinden sidder på en trone der er beklædt med
puder og tæpper. Hun er iført en hvid kjole med et mønster med
granatæbler. I højre hånd holder hun et septer hævet, venstre
hånd hviler på hendes knæ. Hun har en perlekrans på og på hovedet
har hun en krone med 12 stjerner. Hun sidder i en frodig have med
træer, korn og et vandløb der ender ved hendes fødder. Ved siden af
tronen står hendes hjerteformede skjold, der er prydet med tegnet for
Venus, kærlighedens gudinde.
Fortolkning af Kejserinden
Når vi trækker Kejserinden betyder det vækst og frodighed på
det fysiske niveau, kreativitet på det følelsesmæssige område, opfindsomhed på det
mentale niveau og øget intuition på sjælens område. Hun står for transformation,
fødslen af noget nyt.
Det er kortet for kærlighed, ægteskab og moderskab. Det kan ske
både rent fysisk og symbolisere en indre proces. Alt nyt tager sin
tid om at vokse sig modent, også tanker, ideer og følelser.
Kejserinden indikerer at vi er står foran en periode med lidenskab
og følelser der leves frit ud. Vi behøver ikke de store
intellektuelle overvejelser, vi har bare lyst til at leve uden at
tænke så meget over tingene.
Vi skal dog overveje om vi lever over evne, eller om vi med
begærlighed griber livet så voldsomt at vi skader mennesker omkring
os. Der skal altid være balance i tingene og for meget af det gode er
lige så slemt som for lidt af det gode.
Fortolkning af symboler
Kejserinden er den milde side af den kvindelige arketype. Hun er
moderskab, kærlighed og ømhed. Hun er naturens og de smås
beskytter. Hun er et med naturen og et symbol for seksualitet,
frodighed og moderskab.
Hun er sanselighed, og hun er et af de første skridt mod
oplysning. Før vi kan opnå oplysning må vi lære at leve
fuldstændigt i nuet, som om det var det eneste der eksisterer.
Kejserinden er ikke intellektuelle diskussioner, men ren indre
lidenskab der afslører den bagved liggende ånd. Vi er en del af
naturen og vi skal integrere den i os.
Kronen på kejserindens hoved bærer 12 stjerner, som symboliserer
de tolv stjernetegn. Perlerne om hendes hals er symboler for
planeterne. Til sammen symbolisere de universet som hun bærer, hun
hersker derfor over fødsel og død.
Kejserinden er smuk og feminin med kvindelige former. Hendes kjole
er vid og folderig og kunne godt skjule en graviditet, det er tegn på
at hun følger naturens gang og udnytter de muligheder der opstår.
Granatæblerne er symboler for integration.
Skjoldet der er hjerteformet med et Venus symbol leder tanken hen
på den romerske gudinde Venus, mens granatæblerne på kjolen får en
til at tænke på den Græske gudinde Demeter (hvis datter Persefone
blev bortført af Hades). Begge gudinder var stærke herskere over
frugtbarhed og landbrug i den antikke verden. Det modne korn ved
kejserindens fødder tyder også på en sammenhæng med
frugtbarhedsgudinderne.
Fra den frodige lund bag hende flyder et vandløb der slutter i et
vandfald der forsvinder ind under hendes trone. Vandet står for det
ubevidste, vores følelser, det er også livets kraft, uden det var vi
ikke til stede. Månen har en stærk indvirkning på vandet, og skaber
flod og ebbe, månen styrer også kvindens cyklus og bestemmer,
hvornår hun er modtagelig for frugtbarhed.
Der er meget
bevægelse og blødhed på kejserindens kort. Hendes herredømme er fleksibelt, til tider
næsten virkelighedsfjernt fordi hendes hjerte rummer grunde, som fornuften ikke har
adgang til. Kærlighedens magt er hende mere dyrebar end kærlighed til magten.
Hver gang vi oplever, at vores tilværelse er blevet opdelt i
stive modsætninger, kan vi søge hjælp hos kejserinden. Vi kan i vores indre forstille
os en samtale med hende. Hun er den vise kvinde, hun er urmoderen i os.
Kejserinden hersker over de 4 kvindelige mysterier:
- tilblivelse
- opretholdelse
- næring
- transformation
Kejserinden er udadvendt, åben, hun fremstår som kvinde, mor,
madonna. Hun sidder i naturen og er tryg og tilfreds. Hun sidder halvt vendt, som om hun
er parat til at rejse sig og gå.
Kejserindens rige har, ligesom naturens vegetation, en tendens
til at være alt for frodigt og temmelig hulter til bulter. Den virkelighed, hun
producerer, er ikke det færdige produkt. Til dette formål har vi kejserens evne til at
skelne og organisere.
Kejserindens negative aspekt er det kvælende og fortærende
princip bag den onde stedmoder, heksen o.a. Det fortærende aspekt bliver synligt hver gang vi tilsidesætter
de medmenneskelige forhold og bliver magtbegærlige. Hendes styrke er nu ikke længere
kærlighedens underfundige magt men udvikler sig til en skinger kærlighed til magten.
Når vi bliver ofre for vores magtbegær, mister vi kontakten til vores eget dybeste selv
uden at opdage, hvad det er, der er sket.
Talmagisk har magikerens nummer ét plus ypperstepræstindens
nummer 2, skabt kejserindens nummer 3, der forener disse modsætninger og tager dem begge
til sig. Tallet 3 afspejles i treenigheden; fortid, nutid, fremtid; fader, moder, barn;
Isis, Osiris og Horus.
Pythagoras betragtede tallet tre som det første virkelige tal.
De to første tal var blot essenser, for de svarede ikke til nogen geometrisk figur, og
derfor havde de ingen fysisk virkelighed. Men tallet tre skaber trekanten, en plan flade
med en begyndelse, en midte og en slutning.
|
