En gammel mand holder en lygte op foran sig i højre
hånd. I
lygten lyser en seksstjerne, kong Salomons segl. Hans hoved er bøjet og øjnene
lukkede. Han er iført en grå kappe og holder i venstre hånd en gul vandrestav.
Fortolkning af Eneboeren
Når vi trækker Eneboeren er det fordi vi skal vende blikket ind
i os selv, måske også fysisk isolere os i en periode, så vi kan dyrke indadvendtheden.
Det kan være en periode, hvor vi fordyber os i en bestemt opgave eller et bestemt problem
og forsøger at finde løsningen i vores indre. Når vi tænder lyset kan vi se, at
spøgelserne under sengen ikke findes, de er kun et billede fra vores fantasi.
Eneboeren betyder også at vi kan møde en vejleder som kan hjælpe
os videre med vores liv. Det er ikke altid at vi skal søge efter en
guru i et fjernt land, ofte vil de mennesker vi møder have noget at
give os, hvis vi er åbne nok til at fatte det.
Til tider er den vejledning i livets spørgsmål tættere på end
vi aner, måske køber vi "tilfældigvis" et ugeblad, eller
vi kommer forbi boghandlen og slår op på en "tilfældig"
side i en bog, og der kan vi så læse løsningen på alle de
spørgsmål vi har gået og tumlet med den sidste tid.
Eneboeren er i høj grad koncentration i nuet, kun derved får vi
mest muligt ud af hvert enkelt nu.
Fortolkning af symboler
Eneboeren er et billede på den gamle vismand. Ved sin tilstedeværelse
oplyser han frygtelige dybder i den menneskelige sjæl og opvarmer hjerter, der savner
håb og mening. Hvis man spørger ham til råds er han uendeligt vis og kærlig og ved
altid, hvad der er det rette svar på spørgsmålet.
Hans lampe, med den seksstjernede flamme, er et symbol på den
menneskelige sjæl. Eneboeren giver os mulighed for individuel oplysning som et
menneskeligt potentiale, en oplevelse, der ikke er begrænset til helgener, men som er
tilgængelig for alle. Han tilbyder os det indre lys, hvis gyldne flamme alene jager kaos
og mørke på flugt.
Eneboeren lukker øjnene for ikke at blive blændet af
lyset. Den gule kerne i lyset antyder en forbindelse til alkymistisk guld, den
betydningsklump, der ligger dybt begravet i den jordiske natur og den menneskelige natur
den værdifulde substans, som det var alkymistens mål at afdække og sætte fri.
Med eneboeren er vi parat til at afdække og give næring til
vores egen indre gnist. Vi er parat til at se ind i mørket og møde det vi finder der. Vi
er parat til at trække projektionen af den gamle vismand hjem til os selv og finde vores
egen indre gamle vismand. Der er flere faldgruber, hvis vi ikke er parat til at bære
projektionen endnu. Vi kan risikere at misbruge magten, og samle os en skare omkring os og
være guru, eller vi kan trække os helt tilbage fra livet i en eneboer tilværelse i evig
meditation. Man kan blive opblæst og forvrænget i forhold til almindelige menneskelige
dimensioner. Eller man kan blive knust under vægten af det umulige, og blive reduceret
til en tilstand af vegeterende depression. En arketypisk skikkelse er overmenneskelig,
man kan aldrig blive en arketypisk figur. Ethvert forsøg af den art er håbløst
og rummer tragiske elementer.
I vores ensomhed bliver vi ofte hjemsøgt af vores indre uhyrlige
vildfarelser. Eneboeren kan lære os ensomhedens glemte kunst. Som de udadvendte mennesker
vi er, har vi naturligt søgt mod gruppedannelse som middel mod isolation. Har vi
forvildet os så langt bort fra vores væsens inderste kerne, at vi kun eksisterer i
forhold til andre? Kan vi ikke være alene, uden at være bange for at spøgelserne under
sengen stikker fjæset frem og skræmmer os?
Det er vanskeligt for os at acceptere selvudviklingens ensomme
vej. Kunsten at blive det enestående selv man i virkeligheden er, er en absolut personlig
og til tider ensom oplevelse. Den er ikke noget gruppefænomen. Den omfatter kunsten at
filtrere sin egen identitet ud fra resten af menneskehedens. Hvis vi vil finde ud af, hvem
vi er, må vi trække de dele af os selv tilbage, som vi uden at vide det, har projiceret
over på andre. Vi må lære at finde de potentialer og begrænsninger, som vi før i
tiden kun har set hos andre, dybt i os selv. En sådan proces fremmes, hvis vi er i stand
til at trække os bort fra samfundet i en kort periode og lære at byde ensomheden
velkommen.
Tallet 9 er det højeste encifrede tal. Ni er også antallet af
måneder det tager at skabe et barn, svangerskabsperioden. Ni er indvielsens tal i mange
myter og kulturer.
|