Djævlen sidder på en trone, han har fugle
underkrop, gedebukke horn, flagermusevinger, og en omvendt femstjerne i panden, foran ham,
i lænker, står to nøgne mennesker med horn og haler. Det er måske Adam og Eva efter
syndefaldet. Ser man efter er lænkerne dog ikke stramme, hvis de vil kan de blot løfte
dem op over hovedet og derved befri sig selv. Djævlen løfter højre hånd i en spottende
velsignelse og i venstre har han en nedadvendt fakkel.
Fortolkning af Djævlen
Når vi trækker kortet Djævlen er det ofte fordi vi i os selv
har nogle modstridende følelser, ofte vil vi ikke se disse følelser i øjnene. Vi kan
ikke lide at se os selv som nedrige, ondskabsfulde, manipulerende, misbrugere eller andet
af samme skuffe. Vi foretrækker illusionen af os selv som gode. Men kun gennem at se alle
de andre sider i øjnene, kan vi ændre os så vi til sidst ender som gode. Vi må opdage
de negative sider i os selv før vi kan ændre dem.
Fortolkning af symboler
Djævlen
som arketypisk figur, opstod i antikken. Der fremstod han sædvanligvis som en dyrisk
dæmon, der var meget magtfuld. Hans energier bliver rettet mod konflikter snarere end
fred og magt/sex snarere end kærlighed. Djævlen er en af vores skyggesider. Han skal få
os til at se på vores iboende tendens til sort magi.
Når man betragter Djævlen er han mere dyr end menneske, mens de
to figurer foran ham er mere mennesker end dyr. Alligevel tillader de at dyret holder dem
som fanger, en lidt anden synsvinkel end vi er vant til at forestille os. Djævlen er det
indre dyr der styrer os, han er de drifter der driver os.
Han er en natfigur. Hornene er ældgamle symboler på nyt liv og
åndelig genskabelse. Lucifer betyder lysbærer han er en budbringer. Når han
husker dette kan hans ild oplyse og rense. Men når han stjæler himlens ild for at
lovprise sig selv, kan hans aktiviteter nedkalde himlens tordenkile.
Femstjernen er menneskets symbol, men når den er omvendt (står
på spidsen) står den som symbol for det onde.
Djævlens rolle er så tvetydig at det ofte er svært at vide,
hvad det egentlig er, han er ude på. Han lokker os til at være ulydige ved at presse os
til at smage den forbudne frugt. Men uden ham havde vi stadig været som uskyldige børn i
det begrænsede paradis. Der ville ikke have været nogen ego-bevidsthed, nogen
civilisation eller nogen lejlighed til at overskride egoet gennem selvindsigt. Ligesom dyr
ville vi til evig tid være fanget i den automatiske adfærds stive formler.
Eftersom alle menneskelige drifter egentlig er amoralske, er det,
som gør en instinktmæssig handling umoralsk, simpelthen den manglende bevidsthed. En
hvilken som helst drift, der manifesterer sig ubevidst, er primitiv, ukontrolleret og
tvangsmæssig, og derfor potentielt skadelig. Som vi kan bekræfte gennem egne erfaringer,
gør øget bevidsthed os langtfra fredsommelige og vegeterende. Tværtimod kastes vi
dybere og dybere ud i moralske konflikter, som forudsætter en endnu skarpere evne til at
trænge ind i mysterierne omkring godt og ondt.
Når vi er besat af djævlen taber vi kontakten til vores
centrale selv, fordi vi er opfyldt af ideer, målsætninger, interesser og følelser. Når
man ikke er i harmoni med sit selv, befinder man sig i synden.
Det er lige så djævelsk at acceptere at blive gjort til offer,
som det er at spille den aggressive rolle. Passivt samtykke og blind naivitet er lige så
djævelsk som en konkret ond handling.
|