En mand og en kvinde styrter ud ned fra et brændende
tårn, hvor lynet slår ned. En guldkrone (åndelighed) flyver op af tårnet
for også at styrte til jorden. Der er tre vinduer, det ene over de to
andre (treenigheden). Der kommer røg fra tårnet, og tårnet står på en
stejl klippetop. Fortolkning af Tårnet
Når vi har spærret os selv inde i et tårn, skal der
guddommelig indgriben til, før vi kan befries. Denne befrielse vil komme til udtryk i
form af en pludselig forandring i vores
livsvilkår eller en anden voldsom omvæltning, der pludselig får os ned på jorden.
Det kan også være en alvorlig fysisk eller åndelig sygdom, der får os
til at tage hele vores tilværelse op til revision.
Når man trækker tårnet er det tegn til, at man er parat til at tage
endnu et skridt på udviklingsvejen. Det er ofte sådan, at vi luller os
selv i søvn med at alt er som det skal være, men en lille sprække i
overfladen kan måske få os til at se ind bag facaden. Det gælder om at
lukke øjnene op og se tingene som de er i det rette perspektiv.
Fortolkning af symboler
Babelstårnet der var bygget for at storme
himmelen, vakte Guds vrede og hævngerrighed. Resultatet var at sprogene opstod. Tårnet
forbinder jord og himmel eller er et symbol, et middel, der kan forbinde materie og ånd.
Det stillede en trappe til rådighed, hvorved guderne kunne stige ned og mennesket op.
Tårnet er en fæstning og dets beboere er fanger, afskåret fra deres
medmennesker og barrikaderede imod guderne. I sådanne tilfælde må guderne finde andre
måder at gribe ind på ved magt om nødvendigt. Personerne, der smides ud af
tårnet, bliver befriet fra en påtvunget indespærring. Tårnet symboliserer også et elfenbenstårn. Når man lever isoleret i et tårn, højt over jorden, mister man
kontakten med jorden og sine instinktive sider.
Helligånden gengives somme tider som en flamme fra himmelen.
Symbolsk betyder det at blive ramt af lynet at blive berørt af Guds hånd. Lynet er ophav
til alt liv.
Tårnet knækkes som en nød og befrier to levende kerner, som
falder mod jorden. Personernes fængsling er tegn på en tilstand af psykisk ubalance af
mental art, de lever for meget i hovedet.
Psykologisk set lever mange af os oppe i luften, fanget i
ideologiske tårne vi selv har bygget. For tårnet kan symbolisere enhver mental
konstruktion, hvad enten den er politisk, filosofisk, teologisk eller psykologisk, som vi
mennesker bygger, mursten for mursten, af ord og ideer. I lighed med deres fysiske
modstykker er sådanne tårne nyttige som beskyttelse mod kaos, til nu og da at kunne
trække sig tilbage, og som et gunstigt sted, hvorfra vi kan få et lidt større overblik.
De er nyttige, så længe vi giver plads for små ændringer nu og da og holder dørene
åbne, så vi kan komme og gå, som vi har lyst. Men når vi bygger et hvilket som helst
stift system op og kroner det til konge, bliver vi dets fanger. Vi har ikke længere
friheden til at bevæge og forandre os efter omstændighederne, til at berøre den
livsvigtige jord og blive berørt af dens årstider.
Alle vigtige psykiske forandringer opleves som voldelige
hændelser. Vi modarbejder forandring. Hvis vi forbliver ubøjelige kan der ske et
sammenbrud. Menneskene på kortet er i chok og de oplever kun chokket og kan ikke se
illuminationen endnu. De bliver frelst fra deres psykologiske undergang og befriet fra
deres hovmods og selviskheds fængsel. De havde bygget et tårn baseret på rationel
tænkning, hvorved de håbede at hæve sig over dagligdagen. Af angst for kaotiske
kompleksiteter og det individuelle ansvar, der indgår i moralske valg, havde de trukket
sig tilbage til et stift filosofisk system og taget alle beslutninger helt automatisk ud
fra dette systems generelle love.
Vores meditation over tårnet kan være en skærpelse af
bevidstheden over for områder i vores egen tilværelse, hvor vi er i fare for at blive
taget psykisk til fange; over for holdninger eller ideer vi har kronet til konge. Hvor
begrænser de vores frihed? På hvilken måde bruger vi religiøse, psykologiske eller
filosofiske systemer til at hæve os over menneskeheden som helhed?
Personerne på kortet er ofre. De er ofre for deres egne
begrænsninger og trossætninger.
|