Kortet viser en nøgen dansende kvinde, hun er omviklet
af et slangelignende klæde og i hver hånd har hun en hvid stav. Hun er
omgivet af en laurbærkrans med to røde krydsede bånd. I hvert hjørne er
afbildet henholdsvis et menneske, en ørn, en tyr og en løve, symbolerne
for de fire evangelister. Universet er er det sidste kort i den store
arkana og det er kulminationen på den lange rejse.
Fortolkning af Universet
Universet viser at vi er nået til den glædelige afslutning på en
udvikling vi længe har været i gang med. Vi går en tid i møde, hvor vi
kan nyde frugterne af vore anstrengelser. Der er glæde og harmoni i
tilværelsen, vi er nået et stort skridt videre. Vi er afbalancerede, der
er harmoni mellem krop, følelser og tanker. Intuitionen er stærk.
Universet kan også betyde kontakter til udlandet. Måske en rejse.
Måske finder du dit kald eller beslutter dig til at rejse ud som
ulandsfrivillig. Fortolkning af symboler
Kvinden på kortet er feminin og accepterer sig selv som hun er, en enhed. Fokus er
flyttet fra personligheden til sjælen jeg er det jeg er. Der er et harmonisk
samspil mellem alle naturens aspekter, de bevidste såvel som de ubevidste, de danner
tilsammen en fortsat og integreret helhed. Danseren er beskyttet inden for en ramme
eller en æggeskal, et
helligt område. Det adskiller danseren fra alt hvad der er meningsløst og uvæsentligt
og ikke hører hende til. Rammen er ikke begrænsende, hun har rum til at udtrykke sig
frit og ubesværet. Hun er selvet, centrum for psykisk helhed.
Selv om hun er nøgen er hun ikke seksuel. Blufærdigheden er en
instinktiv, arketypisk følelse, der stiger op fra det centrale selv, ikke snerpethed
forårsaget af påtvungne kulturelle begrænsninger. Danseren viser at det er naturligt at
være nøgen, men at det ikke nødvendigvis er naturligt at vise sig nøgen frem for hele
verden. Der er tidspunkter, hvor selvet har brug for at være beskyttet og omkranset.
Selvet er centrum for vores psykiske ligevægt. Når vi mister
kontakten til vores indre danser mister vi ligevægten. Når vi mister kontakten til vores
indre natur oplever vi dybt nede en følelse af underlegenhed. Er vi i kontakt med
vores indre natur, er vi hverken overlegne eller underlegne.
Selvet er nu en unedbrydelig enhed. Regression er ikke længere
mulig.
Hun er omgivet af en ellipseform (cirklen symboliserer
livmoderen) som er symbol for vaginas læber, hvorigennem et nyt, nu fuldbyrdet, væsen
bevæger sig ind i en ny verden præget at lys og luft.
Ellipsen har to fokuspunkter de korslagte røde bånd, et foroven og et forneden
hvilket antyder sammensmeltningen af to selvstændige halvdele, som tilsammen udgør et
hele. Ellipsen minder os om et æg. Indenfor ellipsen rører virkeligheden ved evigheden,
denne tilstand er gengivet ved dans.
Dansen var oprindeligt åndelig, den blev brugt af shamaner og
dervisher til at fremkalde trance. Dans er symbol på skabelsesakten. Danseren på kortet
er
universet.
Når selvet står frem får vi en uforglemmelig åbenbaring, der
fører til en dybtgående og permanent forandring. Resultatet er ikke en udvidelse af
personligheden, men en genskabelse af et helt nyt væsen. Fra dette øjeblik bliver selvet
en bevidst og evigt tilstedeværende realitet.
Kontakten med selvet betyder ikke, at man bliver fremmed overfor
virkeligheden, blot at man reagerer på en mere dybtgående måde. Man er hævet ud over
det personlige og beskæftiger sig med kollektive problemer. Individet tilsidesættes for
gruppen.
Hun er ikke afbildet på er bestemt baggrund. Symbolsk er hendes
baggrund alle steder, og hendes lys er universelt. Alt på kortet er set
fra evighedens synsvinkel i det evigt tilstedeværende nu. Når hun
åbenbarer sig ser helten gennem hendes øje.
Helheden findes i hver enkelt lille del. Hele universet findes i
hver af os. Alt er et.
|