En sfinks bevæbnet med et sværd sidder på et hjul
hvorpå der er magiske symboler. På venstre side af hjulet er en
bugtende slange på vej ned og på højre side er den ægyptiske gud
Typhon på vej op. Udenfor hjulet i hver sit hjørne er de fire
symboler, menneske, ørn, tyr og løve.
Fortolkning af Skæbnehjulet
Alt går op og ned i tilværelsen, det ene øjeblik er alt godt det
næste er det hele skidt. Vi er alle underlagt skæbnen, de færreste af os
er i stand til at ændre på den. Vi kan vælge at føle os som ofre og
blindt lade os føre med af skæbnen. Vi kan også vælge at føle os som
rejsende i livet og betragte det, der sker med ophøjet ro (som sfinksen).
Jo mere vi stritter imod jo svære bliver det.
Når vi trækker skæbnehjulet er det tegn på at vi kommer ud for en
oplevelse som ligger udenfor vores vilje. Buschaufførerne strejker, der
bliver snestorm, vi må gå i seng med influenza. Modsat kan det også
betyde en glædelig nyhed, du har vundet i lotto, kæresten frier, du får
et uventet besøg af en savnet ven. Fortolkning af symboler
Synsvinklen svinger fra indgående overvejelser over
personlig illumination og tilbage igen til de universelle princippers bredere panorama,
som kulminerer med det centrale spørgsmål om skæbne i forhold til fri vilje.
Dyrene drejer hjælpeløst rundt på skæbnens hjul. Ligesom dyr er vi
fanget i skæbnehjulets evigt forud bestemte omdrejninger. Måske er der en løsning.
Det opadstigende dyr er en positiv og integrerende faktor, det
nedad stigende er symbol for ødelæggelse og disintegration. På lykkehjulet skifter det
hele tiden hvem, der er på vej op og hvem der er på vej ned. Væsnerne sidder fast på
hjulet og tilsyneladende har de ikke selv valgt det. De to væsener på hver side af
hjulet er udtryk for ubevidst dyrisk libido fanget i naturens evige cyklus: yang og yin.
De har siddet så længe på hjulet at de har udviklet sig hen imod bevidsthed, deres
energi er nu tilgængelig for menneskelig anvendelse.
Skæbnehjulet beherskes af væsenet på toppen af hjulet.
Herskeren er ligegyldig, amoralsk og har intet med retfærdighed at gøre. Væsnet på
toppen leverer ingen energi til hjulet. Væsnerne på siderne er hjælpeløse og kalder
på at helten skal redde dem. Staklerne skal befries uden at de lemlæstes eller bliver
dræbt for de er begge nødvendige for hjulets bevægelse. Det er alle menneskers opgave
at stræbe efter bevidsthed, så de kan befri de dyriske energier, som tidligere hang fast
i den gentagne og instinktive cirkelbevægelse, så denne libido kan blive anvendt på en
mere bevidst måde. For at gøre dette skal man i kontakt med væsnet på toppen af hjulet
(tærskelvogteren?).
Dyret på toppen har en primitiv energi men en guddommelig magt.
Dyret er en sfinks. Det er det underjordiske modstykke til moderprincippet, en parodi på
kejserinden eller hendes skyggeside.
Dyret på toppen er heltens konfrontation med den negative mor.
Intellektet tjener ikke noget formål i den konfrontation. Vi kan ikke frisætte vore
kreative energier ved hjælp af mental gymnastik eller narre vor skæbne med udspekulerede
svar. Det ubevidste stiller ofte udspekulerede filosofiske spørgsmål, når vi i stedet
har behov for at forholde os til kravene fra vores instinktmæssige natur.
Det første skridt på heltens rejse er overalt beskrevet som en
handling, der begås i trods mod den negative moder. Sfinksen advarer os om den skæbne
alle får, når de forsøger at hæve sig over det at være et jordisk væsen og undslippe
menneskeskæbnens kredsløb. Sfinksen skal klares på en anden måde.
Dyrene på siden minder os om de begrænsninger vores dyriske
natur pålægger os. Vi skal finde ud af hvordan vi kan befri en del af den tilfangetagne
energi uden at blive ofre for sfinksen.
Hjulet er et energisystem, hvis essens er bevægelse.
Hjulet drejer i evighed, repræsenterer derved fødsel og død og
genfødsel, karmahjulet.
Midtpunktet er stationært og omkredsen farer af sted med stor
hastighed. Det er i yderkanten der kan ske forandring, ny energi, nye ideer, mindre enhed
osv. I midten er der enhed, ren væren, stabilitet og tryghed men også stagnation. Man
kan sige at navet står for de universelle love og kanten for den individuelle anvendelse
af disse love.
Som mennesketype kan man leve enten mest i midten af hjulet
(introvert) (Østens kultur begynder i midten og arbejder sig ud) eller i hjulets yderkant
(ekstrovert) (Vestens kultur begynder i yderkanten og arbejder sig ind). Man er altid en
blanding af begge.
Hjulet er bærer af projektioner. Hver enkelt plet på hjulets
kant rummer kimen til sin egen modsætning. Livets øjeblikke er ikke hændelser der
bryder frem af den tomme luft. De er en proces af evig forandring, hvor fortiden flyder
ind i nutiden som smelter sammen med fremtiden.
Centrum har samme afstand til alle punkter på hjulets kant.
Hjulet er ikke tomt det har eger, som deler det op i funktionelle stykker.
Egoet fødes, udvikler styrke, begynder at befri sig selv fra
afhængighed af sine forældre-arketyper og etablerer sig selv i verden. Involution og
tilblivelse.
Somme tider virker det som om vores personlige hjul hænger fast,
og vi bliver udsat for de samme hændelser igen og igen. Hjulet hænger ikke fast, det er
os der ikke har indset hvad det er vi skal lære af hændelsen. Bevægelsen er nærmere
som en spiral, vi bliver aldrig ført præcist tilbage til det samme sted som vi har
været.
Hjulet er symbol på den indre rejse frem mod bevidsthed.
Hjulet er også en mandala (hindu udtryk for cirkel), der kan
bruges til meditation.
Selv om vi er fanger på hjulet er der dog fri
bevægelsesmulighed indenfor hjulet. Vi kan bevæge os ind mod midten eller ud mod kanten
alt efter hvilken type vi er født som (introvert, ekstrovert). Teknikken til at gøre det
er forskellig for hver enkelt.
Den ekstroverte hvirvler af sted igennem tilværelsen og har
sjældent tid til at overveje sine handlinger eller til at betragte skæbnens mønster.
Han kan nemt komme til at føle sig fremmedgjort fra sin grundlæggende identitet. God til
at spille roller og at skifte mellem dem. Konflikter anses for uvigtige og han kaster sig
ofte ud i aktiviteter i stedet. Når skæbnehjulet rammer tvinges han til at standse op og
betragte sin rolle i den skæbne der har ramt ham. Kun ved hjælp af kreativ fantasi kan
man åbne for sfinksens hemmeligheder, eks. visualisering over situationen. Den
ekstroverte skal søge ind i sit indre og forsøge at bygge bro til det ubevidste, på den
måde kan han bevæge sig lidt ind mod hjulets centrum.
Den introverte har bedre forbindelse til det ubevidste, han
kaster sig sjældent hovedkulds ud i aktiviteter og relationer. En introvert i en
ekstrovert verden bliver ofte misforstået, da han virker hemmelighedsfuld, langsom eller
måske ligefrem uhøflig eller fjendtlig. Han har ikke brug for at få afklaret hvem er
jeg, men hvem er de andre ude i verden og hvordan klarer jeg at være der. Den ydre verden
overvælder ham og han kan ikke se den objektivt. Den introverte kan prøve at skrive et
drama over situationen. Efterhånden som han bevæger sig ud mod kanten vil det bredere
perspektiv åbne for nye udsyn og vække ham til ny handling.
Vi kan ikke slippe fri fra vores skæbne ved at flygte fra den.
Vi kan modificere den ved at være opmærksomme på holdninger der tiltrækker en sådan
skæbne, og forandre vores synsvinkel.
Det er ikke sfinksen der har ført os bag lyset, men vores egen
lineære tænkning der snyder os til at tro at en lineær række hændelser konstant
fører os frem mod himmelsk fuldkommenhed.
Fortolkning af Skæbnehjulet
Alt går op og ned i tilværelsen, det ene øjeblik er alt godt det
næste er det hele skidt. Vi er alle underlagt skæbnen, de færreste af os
er i stand til at ændre på den. Vi kan vælge at føle os som ofre og
blindt lade os føre med af skæbnen. Vi kan også vælge at føle os som
rejsende i livet og betragte det, der sker med ophøjet ro (som sfinksen).
Jo mere vi stritter imod jo svære bliver det.
Når vi trækker skæbnehjulet er det tegn på at vi kommer ud for en
oplevelse som ligger udenfor vores vilje. Buschaufførerne strejker, der
bliver snestorm, vi må gå i seng med influenza. Modsat kan det også
betyde en glædelig nyhed, du har vundet i lotto, kæresten frier, du får
et uventet besøg af en savnet ven. |