Der findes uendeligt mange forskellige former for bakterier. Bakterier er ganske små, men levende selvstændige celler. Da de er levende skal de optage næringsstoffer og vand og de skal af med affaldsstoffer. De har også brug for at kunne formere sig og på den måde videreføre deres arveanlæg.

De fleste bakterier er nyttige. De beskytter os mod sygdom – f.eks. beskytter mælkesyrebakterier i tarmsystemet mod dårlig mave og e-coli-bakterierne i tarmen laver K-vitamin. Vi udnytter også bakterierne i industrien, f.eks. tilsættes mælk mælkesyrebakterier når der skal laves yoghurt. Andre bakterier danner stoffer som medicinalindustrien kan udnytte til fremstilling af medicin, f.eks penicillin.

Nogle bakterier kan give sygdom, hvis de trænger ind andre steder end, hvor de normalt lever. E-coli-bakterier lever normalt i tarmen, men kommer den ind i blæren får man blærebetændelse. Man siger at bakterierne er lejlighedsvist patogene.

Andre bakterier gør os syge, når vi spiser, drikker eller på anden vis kommer i forbindelse med dem. F.eks. vil Salmonellabakterier i kylling eller æg give os feber, diarre og opkastninger og får vi Stafylokokker i sår, giver det bylder med gult pus.

En del bakterier er svære at bekæmpe fordi de kan danne sporer. Når bakterien udsættes for tørke eller mangel på næring, kan den dannes om til et lille ”frø”, en spore. Denne spore er meget modstandsdygtig og kan overleve meget længe. Den kan modstå let kogning og de fleste desinfektionsmidler. Når forholdene igen bliver gunstige spirer sporen og bakterien lever videre. Det er derfor nødvendigt at følge forskrifterne for desinfektion, så man sikrer at alle bakterier er slået ihjel.

Bakterier formerer sig meget hurtigt ved at dele sig i to. Når forholdene er gunstige, kan bakterier fordoble deres antal hvert 20. minut. På to timer er 1 bakterie blevet til 64.

Klokken 0:00 0:20 0:40 1:00 1:20 1:40 2:00

Antal bakterier 1 ® 2 ® 4 ® 8 ® 16 ® 32 ® 64 ®

Prøv selv at fortsætte talrækken til 8 timer og se hvor mange det bliver til.

Bakteriesygdomme

Stafylokokker (Hudinfektioner, sårinfektioner)
Symptomer er rødme, hævelse, varme, smerter, dannelse af pus, feber.
Smitte sker gennem dråber og støv.

Streptokokker (Halsbetændelse, lungebetændelse)
Symptomer er feber, træthed, hoste, vejrtrækningsbesvær.
Smitter via dråber samt ved direkte og indirekte kontakt.

E-coli-bakterier (Urinvejsinfektioner)
Smerter ved de mange små vandladninger, urinen lugter, urinen er grumset, feber.
Smitter ved direkte og indirekte kontakt pga. dårlig hygiejne ved nedre toilette.

Salmonella og Campylobakter (Mave tarm infektion)
Symptomer er kvalme, opkast, diarre, feber, smerter i mave, hoved og led.
Smitter gennem direkte og indirekte kontakt pga. dårlig køkkenhygiejne og dårlig personlig hygiejne.

Vækstbetingelser

Bakterierne har nogle foretrukne forhold, hvor de trives rigtigt godt. Når temperaturen er på 35^oC, når der er fugtigt, når pH = 7, når der er næring i form af kulhydrat, fedt, protein, vitaminer og mineraler og for nogle enkeltes vedkommende, når der er ilt tilstede.

Det er viden om disse forhold vi bruger når vi forsøger at bekæmpe bakterievækst.

Til toppen af siden

Statens seruminstitut