Til forsiden

Atomer
 ▪ Menneskets grundstoffer
 ▪ Kemiske forbindelser
 ▪ Kredsløb

Væskebalancen

Energi
 ▪ Cellen

Næringsstoffer
  ▪ Kulhydrat
  ▪ Fedt
  ▪ Protein
  ▪ Alkohol
  ▪ Vitaminer
  ▪ Mineraler

Kostberegning
  ▪ De 8 kostråd

Syrer og baser
  ▪ pH-værdi

Rengøring
  ▪ Mærkning
  ▪ Faresymboler
  ▪ Miljø

Mikroorganismer
  ▪ Virus
  ▪ Bakterier
  ▪ Svampe
  ▪ Klamydier
  ▪ Smitte
  ▪ Immunforsvaret

 

 

 

Protein


Protein består af grundstofferne kulstof (C), brint (H), ilt (O) og kvælstof (N). Nogle proteiner indeholder også svovl (S). Protein er en vigtig del af og indgår i alle kroppens celler.

Protein består af lange kæder af aminosyrer. I fordøjelsen nedbrydes protein til aminosyrer. Aminosyrerne er så små at de kan optages gennem tarmvæggen. Aminosyrerne bruges som byggesten til opbygning af muskler og nye proteiner. Der findes 21 forskellige aminosyrer og de 9 af dem er essentielle, dvs. at vi skal have dem tilført med kosten.

Aminosyrerne er alle opbygget over det samme grundmodul. Et centralt kulstofatom (C) hvortil der er bundet en aminogruppe (NH2), en carboxylgruppe (COOH), et hydrogenatom (H) samt en radikal (R). Det er radikalen der afgør hvilken aminosyre det er, der findes altså 21 forskellige radikaler.

I nogle situationer overstiger organismens proteinbehov den normale daglige tilførsel. Det gælder bl.a. børn, gravide, småtspisende ældre, idrætsfolk med høj fysisk aktivitet og syge mennesker.

Kroppen har ikke, særlige protein-depoter den kan tære på, hvis behovet stiger. I stedet nedbrydes proteinerne i musklerne, som det kan ske under sygdom, på en skrap slankekur eller faste.

Proteiner fås hovedsageligt fra kød, fisk, æg og mælkeprodukter, men også grønsager som ærter, bønner og linser indeholder protein.
 

Faktaboks


Den daglige kost bør indeholde 10 - 15 % protein

Vi bør spise 0,75 gram protein pr. kg kropsvægt

1 gram protein giver 17kJ


Til toppen af siden