Til forsiden

Atomer
 ▪ Menneskets grundstoffer
 ▪ Kemiske forbindelser
 ▪ Kredsløb

Væskebalancen

Energi
 ▪ Cellen

Næringsstoffer
  ▪ Kulhydrat
  ▪ Fedt
  ▪ Protein
  ▪ Alkohol
  ▪ Vitaminer
  ▪ Mineraler

Kostberegning
  ▪ De 8 kostråd

Syrer og baser
  ▪ pH-værdi

Rengøring
  ▪ Mærkning
  ▪ Faresymboler
  ▪ Miljø

Mikroorganismer
  ▪ Virus
  ▪ Bakterier
  ▪ Svampe
  ▪ Klamydier
  ▪ Smitte
  ▪ Immunforsvaret

 

 

 

Væskebalancen


Vand, er livsvigtigt for kroppens funktioner. Uden væske kan man kun overleve få dage. Vand er ikke et næringsstof i sig selv, da det ikke omdannes til energi.

Vores behov for vand er ca. 1,5-2 liter hver dag. Behovet afhænger af hvor varmt der er, hvor aktive vi er og om vi har feber.

Vandets funktion i kroppen

  • er at føre næringsstofferne rundt i blod og lymfe


  • er nødvendig for, at alle kemiske processer i cellerne kan foregå

  • er at transportere de affaldsstoffer, som dannes ved cellernes stofskifte, og udskille dem fra kroppen i form af urin

  • er at deltage i varmereguleringen. Blodet fordeler den varme, som dannes ved cellernes stofskifte. Desuden indgår vand i sved, som virker afkølende, når det fordamper fra huden
Mangel på vand fører til, at huden udtørrer. Derved sprækker huden nemmere og der opstår sår.

Mangel på vand betyder også, at der kommer til at mangle vand i blodet. Blodet bliver tyktflydende, blodmængden bliver mindre og blodtrykket falder.

Du kan tjekke om du mangler vand, ved at lave en hudfold på et kødfuldt sted. Bliver hudfolden stående mangler du vand. Glattes hudfolden hurtigt ud, er din vandbalance i orden.

Normalt udgør vand ca. 55-60 % af kroppens samlede vægt. Prøv selv at regne ud, hvor mange liter (=kg) vand du indeholder. Mænd indeholder lidt mere vand end kvinder og ældre mennesker indeholder lidt mindre vand end yngre.

Sveder man kraftigt så vandmængden ryger ned på 54 % eller derunder, risikerer man i værste fald at dø af det, fordi blodforsyningen til hjernen svigter.

I løbet af et døgn dannes der ca. 500 ml (=1/2 liter) vand i kroppen pga. forbrændingen i cellerne. De sidste 2.000 ml (2 liter) skal vi have, gennem det vi drikker og spiser.

I løbet af et døgn mister vi væske på flere måder

  • Sved og fordampning fra huden ca. 500 ml

  • Gennem udåndingsluften ca. 400 ml

  • Gennem afføringen ca. 100 ml

  • Vandladning / urin ca. 1.500 ml

  • I alt ca. 2.500 ml i løbet af ét døgn

 

Faktaboks

Vi skal drikke ca. 1,5-2 liter væske hver dag

Forbrænding i cellerne danner ca. 0,5 liter vand hver dag

Vi mister ca. 2,5 liter vand gennem urin, sved, udånding og afføring hver dag


Til toppen af siden