Til forsiden

Atomer
 ▪ Menneskets grundstoffer
 ▪ Kemiske forbindelser
 ▪ Kredsløb

Væskebalancen

Energi
 ▪ Cellen

Næringsstoffer
  ▪ Kulhydrat
  ▪ Fedt
  ▪ Protein
  ▪ Alkohol
  ▪ Vitaminer
  ▪ Mineraler

Kostberegning
  ▪ De 8 kostråd

Syrer og baser
  ▪ pH-værdi

Rengøring
  ▪ Mærkning
  ▪ Faresymboler
  ▪ Miljø

Mikroorganismer
  ▪ Virus
  ▪ Bakterier
  ▪ Svampe
  ▪ Klamydier
  ▪ Smitte
  ▪ Immunforsvaret

 

 

 

Kredsløb


Atomerne er bundet i forskellige kemiske forbindelser som f.eks. vand, kuldioxid og glukose. De forskellige atomer som de kemiske forbindelser er opbygget af indgår alle i et eller flere kredsløb.

De kemiske forbindelser opløses og gendannes hele tiden. De grundstoffer de består af frigives og indgår i nye kemiske forbindelser. Det er nogle kemiske processer der sker overalt, både i os og i naturen. I naturen er planternes fotosyntese en kemisk proces og i os er f.eks. nerveimpulser, fordøjelsen og søvn også styret af kemiske processer.

Et af de overordnede og vigtige kredsløb på Jorden er ilt – kuldioxid - vand kredsløbet. Uden dette kredsløb fandtes der ikke liv på Jorden.

Prøv at følge kredsløbet af ilt (O2), kuldioxid (CO2) og vand (H2O) på figuren herunder.


Vandets kredsløb

Vand fordamper og danner skyer. Fra skyerne falder vandet som regn. Noget af vandet løber tilbage til havet og noget af det trænger ned i jorden. Her bliver vandet dels opsuget af planterne og resten siver ned gennem jorden og bliver til grundvand. Grundvandet ligger ofte 50-200 meter under jordoverfladen og det er det, vi pumper op og bruger som bl.a. drikkevand. Det vand vi udskiller f.eks. gennem urinen, kommer oftest via et rensningsanlæg ud i søer, åer, fjorde og havet og indgår hermed igen i vandkredsløbet. 

Fotosyntesen

I de celler som de grønne planter består af, sker der mange kemiske reaktioner. Den vigtigste er uden tvivl fotosyntesen.

Luftens indhold af kuldioxid kommer bl.a. fra vores og dyrs udåndingsluft, forbrænding af fossile brændstoffer og vulkanudbrud. Planterne optager kuldioxid direkte fra luften og ind i plantecellerne. De har også brug for vand, som de optager igennem rødderne og fordeler til cellerne. Når solen skinner på plantecellerne, sker der en kemisk reaktion i dem (fotosyntese), hvor kuldioxid og vand reagerer med hinanden og omdannes til kulhydrat (glukose) og ilt.

Det er planterne der, igennem fotosyntesen, sørger de for, at vi hver dag kan få mad på bordet. Planterne udnytter nemlig solens energi til at danne kulhydrat (glukose), som de oplagrer i rødder, blade og frugt. Vi kan herefter spise planterne eller bruge dem som foder til husdyr.

Som spildprodukt fra fotosyntesen danner planterne ilt (O2) som afgives til luften. Vi indånder ilten som fordeles til kroppens celler. Cellerne i vores krop udnytter herefter glukose og ilt til energiproduktion.
 

Faktaboks

Fotosyntesen:

Kuldioxid + vand + energi ® Kulhydrat + ilt

6CO2  +  6H2O  +  energi  ®  C6H12O6  +  6O2


Hvis der ingen planter var, ville der heller ikke være ilt i vores atmosfære og så ville vi ikke kunne leve.


Energistofskiftet i celler

For at leve skal vi have ilt, det får vi ved at trække vejret. Vi kan kun leve få minutter, hvis ikke vi får ilt.

Den atmosfæriske luft indeholder ca. 21 % ilt (O2). I lungerne bliver ilten transporteret over i blodet. Ilten sætter sig på de røde blodlegemer, som transporterer den ud til cellerne.

I cellerne hjælper ilten med at nedbryde kulhydrat, fedt og protein. Under dette arbejde dannes der to forbindelser, nemlig kuldioxid (CO2) og vand (H2O). Kuldioxid (CO2) udskilles igennem lungerne ved udånding, mens vand (H2O) hovedsageligt udskilles igennem urinvejene.
 

Faktaboks

Energistofskiftet i menneskets celler:

Kulhydrat + ilt  ® energi + kuldioxid + vand

C6H12O6 + 6O2 ® energi + 6CO2 + 6H2O

Ligevægt i systemet


Der skal bruges meget energi til at producere el, varme og varer. Det meste af den energi kommer fra fossile brændstoffer som naturgas, kul og olie. Når de forbrændes udskilles der kuldioxid (CO2).

Det er vigtigt, at der er ligevægt mellem den mængde kuldioxid der udledes og den mængde planterne kan optage. Udledes der for meget kuldioxid, opstår der en ubalance og det kan få katastrofale konsekvenser for livet på Jorden. For meget kuldioxid i atmosfæren giver drivhuseffekt, som betyder at jordens klima ændres.

Måske fører vores jagt efter materielle goder, som mobiltelefoner, tropefugter, tøj og biler til, at balancen i kuldioxid kredsløbet bliver rykket, med drivhus effekten til følge.
 

Faktaboks

Forbrændingen i bl.a. industri, biler og kraftværker:

Brændstof + ilt ® energi + kuldioxid + vand

Drivhuseffekten

I atmosfæren virker kuldioxid ligesom et drivhus. Solens varme kan godt nå jorden, men den kan ikke slippe ud i verdensrummet igen, da kuldioxid sammen med andre drivhusgasser virker som et skjold omkring Jorden og holder på varmen.

Drivhuseffekten medfører at klimaet ændres

  • Indlandsisen smelter, det medfører at havet stiger


  • Større områder omkring ækvator, end i dag, vil opleve tørke med hungerkatastrofer til følge

    •  
  • På vore breddegrader vil vi opleve at vintrene bliver varmere, det regner mere voldsomt
     
  • Der vil opstå flere storme, som medfører flere oversvømmelser
    • og større kysterosion

  • Sygdomme som vi ellers ikke kender herhjemme, f.eks. malaria, kan blive almindelige
Vi kan alle være med til at mindske drivhuseffekten med vores dagligdags valg. Spar på vand, varme og lys. Tag cyklen eller brug offentlig transport hvor det er muligt. Køb danske sæsonvarer frem for udenlandske. Tænk dig om før du køber nyt, vælg altid det mest energibesparende.
 


Til toppen af siden