Kulhydrater er opbygget af grundstofferne kulstof (C), brint (H) og ilt
(O). Kulhydrater er cellernes vigtigste
energikilde. Kulhydrater optages i maven og tarmsystemet og
transporteres herfra som blodsukker rundt i blodet. På den måde forsynes
alle kroppens celler med sukker. I cellen omdannes sukkeret til energi.
Monosakkarider
Er enkelte molekyler med formlen C6H12O6.
Der findes tre forskellige former for monosakkarider i den mad vi
spiser, glukose, fruktose og galaktose. Formlen for de tre er ens men
udseendet er lidt forskelligt. I leveren omdannes de andre typer af
monosakkarider dog til glukose.
Monosakkariderne kan optages direkte fra kosten, uden at skulle
nedbrydes i tarmsystemet. Det bevirker at blodsukkeret hurtigt stiger
når vi spiser/drikker mad der indeholder monosakkarider.
Disakkarider
Er sammensat af to monosakkarider, de har formlen C12H22O11.
Nedbrydes hurtigt og optages derfor også hurtigt over tarmvæggen og
bevirker hurtig stigning i blodsukker. Der findes også tre typer af
disakkarider, maltose, sakkarose og laktose. De findes i frugter, honning, øl, slik samt i
mælkeprodukter.
Polysakkarider
Er sammensat af lange kæder af
monosakkarider med formlen Cn(H2O)n-1.
Der findes tre typer af polysakkarider, stivelse, glukagen og kostfiber.
Stivelse
Er langsomme for vores fordøjelse at nedbryde.
Stivelse er menneskets vigtigste energikilde og findes i kartofler, ris,
pasta, brød, gryn og bælgfrugter. Disse fødevarer indeholder også
kostfibre. Sammensatte kulhydrater giver en længere mæthedsfølelse og en
langsommere stigning i blodsukkeret. Organismens blodsukkerregulering
belastes ikke så meget.
Glukagen
Forgrenede kæder af glukose som leveren danner som oplagsglukose.
Glukosemolekylerne frigives når blodsukkeret bliver lavt.
Kostfibre
Er ufordøjelige for mennesket, men alligevel er de uhyre
vigtige for vores velbefindende. De sørger for at vores mave/tarmsystem
har noget at ”arbejde”. De fremmer de peristaltiske bevægelser og øger
dermed transittiden. De opsuger vand og det betyder, at vores
afføring får en passende blød konsistens. Kostfibre modvirker forstoppelse,
men man skal dog huske at drikke vand til.
Kostfibrene binder også forskellige stoffer som glukose, kolesterol,
tungmetaller og cancerfremkaldende stoffer. Kostfibre findes i grove plantedele i korn, grøntsager og frugt.
Faktaboks
|
|
Kulhydrat er cellernes vigtigste energikilde
Den daglige kost bør mindst indeholde 55-60 % kulhydrat
1 gram kulhydrat giver 17kJ |
Til toppen af siden
|