Kemiske forbindelser

Når der findes flere millioner kemiske stoffer, selv om der kun findes 92 naturligt forekommende grundstoffer, skyldes det, at atomerne kan reagere med hinanden og danne nye stoffer. De nye stoffer kan have helt andre egenskaber end de grundstoffer, de er sammensat af.

Et eksempel er, at forbindelsen mellem den meget giftige luftart Chlor og det aggressive metal Natrium, danner den yderst fredelige forbindelse natriumclorid (NaCl, almindeligt salt).

Et andet eksempel er vand, som er en kemisk forbindelse mellem  gasserne hydrogen og oxygen (H₂O).

Der findes forskellige former for kemiske forbindelser bl.a.:

• Ion forbindelser


• Molekyle forbindelser

Hvad er en ion?

Hvis atomet afgiver en eller flere elektroner, får man et positivt ladet atom - som kaldes en plus-ion eller en anion.
De positive ioner er alle fra gruppen af metaller. De positive ioner angives ved at skrive et lille plus efter det kemiske symbol, f.eks. Na⁺ og Ca⁺⁺. Antallet af plusser angiver, hvor mange elektroner atomet har afgivet. Kan også skrives som Ca²⁺.

Hvis atomet modtager en eller flere elektroner, får man et negativt ladet atom - som kaldes en minus-ion eller en kation.
De negative ioner er alle fra gruppen af ikke-metaller. De negative ioner angives med et lille minus efter det kemiske symbol, f.eks. Cl^- og S^--. Antallet af minusser angiver, hvor mange elektroner atomet har modtaget. Man kan også skrive det som S^2-.

Hvad er en ion-forbindelse?

Vigtige ioner i menneskets krop

Ioner (salte) er vigtige for vores velbefindende, de er med til at regulere mange processer i vores krop. De styrer væskebalancen i blodet og cellerne, hjertets funktion, syre/basebalancen, blodets evne til at størkne, transport af ilt via de røde blodlegemer og knoglernes styrke og smidighed.

Når vi spiser mad der indeholder salte, bliver saltene opløst i kropsvæsken, man skal derfor sørge for at væskebalancen er i orden. Nogle af de salte der er i vores mad kan f.eks. være natriumclorid (NaCl) og kaliumclorid (KCl).

• Natrium-ion (Na⁺)
  Har betydning for væskebalancen og nerveimpulserne
   
• Kalium-ion (K⁺)
  Har betydning for nerveimpulser til musklerne især hjertet
   
• Ammonium-ion (NH₄⁺)
  Betydning for opretholdelse af syre/basebalancen
   
• Calcium-ion (Ca⁺⁺)
  Betydning for knoglernes styrke og blodets evne til at størkne
   
• Jern-ion (Fe⁺⁺)
  Findes i de røde blodlegemer og har betydning for ilt-transport
   
• Fosfat-ion (PO₄^{- - -})
  Giver knoglerne styrke og smidighed
   

Hvordan påvirker saltene kroppens væskebalance?

Saltene har stor betydning for balancen. Hvis nyrerne tilbageholder mere salt, bliver der automatisk tilbageholdt mere væske i kroppen. Hvis nyrerne udskiller mere salt, følger der mere væske med ud.

Hvis vi spiser og drikker varieret, får vi tilført de salte, vi har behov for.

Molekyle forbindelser

Når 2 eller flere atomer fra gruppen af Ikke-Metaller finder sammen, danner de et molekyle. I en molekyleforbindelse deles atomerne om de elektroner de har. De modtager eller afgiver altså ikke deres elektroner. Molekyleforbindelserne dannes ud fra princippet om at atomerne ønsker at være stabile og det bliver de kun når den yderste skal er fyldt op med elektroner. Samarbejdet mellem atomerne går derfor ud på, at de kan deles om et eller flere elektronpar.

Molekyler kan være små, som når brint (H) og ilt (O) går i forbindelse med hinanden og danner vand (H₂O).

De kan være lidt større som f.eks. sukkermolekylet (C₆H₁₂O₆), der er vores cellers vigtigste energikilde.

Mange af kroppens væv er opbygget af molekyler, f.eks. er fedt og protein begge molekyler.

Molekylerne kan også være meget store og komplekse, som når atomerne går sammen og danner f.eks. et DNA-molekyle. DNA er den arvemasse, der findes i alle levende celler og som bestemmer om vi skal være en sommerfugl, en bøg eller et menneske og hvilken øjen- og hårfarve vi skal have. DNA regulerer også alle processer i cellerne og dermed i hele kroppen. Er der fejl i DNA molekylet, kan der opstå genetiske sygdomme som f.eks. Mongolisme eller Downs syndrom.
 

Til toppen af siden