Til forsiden

Atomer
 ▪ Menneskets grundstoffer
 ▪ Kemiske forbindelser
 ▪ Kredsløb

Væskebalancen

Energi
 ▪ Cellen

Næringsstoffer
  ▪ Kulhydrat
  ▪ Fedt
  ▪ Protein
  ▪ Alkohol
  ▪ Vitaminer
  ▪ Mineraler

Kostberegning
  ▪ De 8 kostråd

Syrer og baser
  ▪ pH-værdi

Rengøring
  ▪ Mærkning
  ▪ Faresymboler
  ▪ Miljø

Mikroorganismer
  ▪ Virus
  ▪ Bakterier
  ▪ Svampe
  ▪ Klamydier
  ▪ Smitte
  ▪ Immunforsvaret

 

 

 

Alkohol


De fleste der har prøvet at være fulde ved, at man i værste fald kan miste balanceevnen, taleevnen, hukommelsen og dømmekraften. Alt det til sammen kan gøre, at man lettere kommer galt af sted, når man er fuld. På lang sigt kan et stort alkoholforbrug true helbredet og i værste fald kan man dø af det.

Alkohol tilfører kun energi, men indeholder ingen næringsstoffer. Energiindholdet pr. gram er næsten dobbelt så højt som i proteiner og kulhydrater, så derfor feder et højt forbrug. Alene de tomme kalorier gør alkohol uegnet som næringskilde, men derudover tager det også plads op for sund næringsrig mad og drikke.

Alkohol bliver optaget allerede i mavesækken, herfra vil det gå direkte i blodet. Man kan måle, hvor påvirket man er ved hjælp af en blodprøve.

Du bør begrænse alkoholforbruget mest muligt, da selv små mængder alkohol har negative effekter. Det anbefales at både gravide og børn helt undgår alkohol.

1 genstand er defineret som 12 gram alkohol. Ofte svarer en genstand til f.eks. en øl, en cider, en glas vin, et glas hedvin eller en snaps.

Sundhedsstyrelsen anbefaler højst 7 genstande om ugen for kvinder og højst 14 genstande for mænd. Mænd kan tåle mere alkohol end kvinder, da de indeholder mere vand. Noget tyder på at risikoen for at få brystkræft hænger sammen med et stort alkoholforbrug.

Mange mennesker kan godt lide en snaps til morgenmaden eller øl/vin til aftensmaden. Der er da også noget der tyder på, at alkohol i begrænset omfang (1-2 genstande pr. dag) forbedrer kredsløbet hos mennesker med åreforkalkning. Alkohol fortynder blodet en smule og derved transporteres det lettere rundt i de forkalkede blodkar. Et overforbrug af alkohol giver dog åreforkalkning.
 

Faktaboks

Kvinder max 7 genstande om ugen
Mænd max 14 genstande om ugen

1 gram alkohol indeholder 30kJ

Til toppen af siden