Da dyr og mennesker ikke direkte kan udnytte Solens energi, må vi indtage energien på en anden måde. Det gør vi igennem den mad vi spiser.

I fordøjelsen nedbrydes maden til små molekyler, som kan optages igennem tarmvæggen. Herefter transporterer blodet næringsstofferne rundt i kroppen og ud til vores celler. I vores celler omdannes næringsstofferne til energi.

Behovet for energi

Alle levende organismer har brug for energi til at opretholde livet.

Du har brug for energien til

Aktivitet og bevægelse
Opretholdelse af kroppens funktioner (basalstofskiftet)

Vækst og vedligeholdelse af kroppens celler

Opretholdelse af kroppens temperatur

Basalstofskiftet er den mængde energi, man har behov til opretholdelse af kroppens grundlæggende funktioner. Basalstofskiftet omfatter f.eks. hjerteslag, åndedræt, fordøjelse, urinproduktion og nerveimpulser.

Fødens vej gennem kroppen

Menneskets fordøjelseskanal er lang og kringlet:

Mundhulen: Føden findeles ved hjælp af tænderne og der tilføres spyt og enzymer (spytamylase) fra spytkirtlerne, tungen ælter massen.

Spiserøret: Ved hjælp af muskelbevægelser føres den gennemtyggede føde fra munden til mavesækken.

Maven: Føden æltes kraftigt og blandes med saltsyre og enzymer (pepsin). Enzymerne nedbryder maden og saltsyren skaber et surt miljø (pH 1-2) som dræber bakterier. Når føden sendes videre til tolvfingertarmen er den helt flydende.

Tolvfingertarmen: Er den øverste del af tynd-tarmen. Her udmunder kanaler fra bugspytkirtlen og galdeblæren. Bugspyt indeholder en base som neutraliserer det sure maveindhold samt enzymer (lipase, amylase, protease) som fortsætter nedbrydningen af næringsstofferne. Galden hjælper med til nedbrydningen af fedt.

Tyndtarmen: Her færdiggøres fordøjelsesprocesserne og de nedbrudte næringsstoffer (monosakkarider, fedtsyrer, glycerol og aminosyrer) optages over tarmcellerne ind i blod og lymfe.

Tyktarmen: Vand optages i kroppen, bakterier laver gæringsprocesser og danner bla. K-vitamin og der dannes afføring.

Endetarmen: Endestationen for afføringen. Når der er fyldt godt op, skal vi på toilettet...

Fordøjelseskanalens opgave er at findele og nedbryde maden til bittesmå bestanddele. De skal være så små, at de kan optages igennem tyndtarmens væg, og derved komme over i blodbanen, hvor de føres videre til de celler, der har brug for stofferne. Cellerne bruger stofferne til fremstilling af energi og som byggesten til nye celler og andre nødvendige produkter (f.eks. enzymer).

Energibehov og forbrug

Energibehovet varierer ganske meget fra menneske til menneske. Det er højere i perioder, hvor man vokser eller er meget fysisk aktiv. Nogle mennesker har en høj "luksusforbrænding", så de forbrænder meget af fødens overskydende energi i stedet for at oplagre den som fedt. Derfor kan de spise relativt mere mad uden at blive overvægtige sammenlignet med personer, der har normal eller nedsat forbrænding.

Den energi vi har brug for måles i kJ = kilojoule.

Faktaboks
	Energibehovet afhænger af: vægt alder og køn aktivitetsniveau helbredstilstand

Vægt

En kvinde på 90 kg bruger mere energi på at gå 1 km end en kvinde på 60 kg. Hun har 30 kg mere at flytte på. Man kan sammenligne det med en tur til købmanden. Det kræver meget mere energi at bære 30 kg købmandsvarer hjem, end det kræver blot at gå turen uden varer.

Alder og køn

Børn har ekstra behov for energi. De skal udvikle sig og danne nye celler og vokse, man siger også at de er i voksealderen. Unge mennesker har også et ekstra energibehov, da de i løbet af puberteten skal udvikle sig fra piger til kvinder og fra drenge til mænd.

Energibehovet hos raske gamle mennesker er mindre end hos raske voksne. De er ikke længere så aktive og stofskiftet bliver også lavere med alderen.

Generelt forbrænder mænd mere energi end kvinder. Mænd indeholder mere muskelmasse og kvinder mere fedtvæv og muskelceller har brug for mere energi end fedtvæv.

Kvinder har dog et stort næringsbehov under graviditet og amning. Under sygdom kan man også have særligt høje behov da kroppen skal bekæmpe sygdom eller reparere på skader fra ulykker eller operation.

I tabellen ses energibehovet i forhold til køn og alder, energibehovet er opgivet i kJ (kilojoule).

	Alder 1-3 år	15-18 år	19-30 år	Over 75 år
Drenge/Mænd	5.400	11.500	11.700	9.400
Piger/Kvinder	5.400	9.000	9.200	8.200

Aktivitetsniveau

Den mængde energi man forbrænder, er forskellig alt efter hvad man foretager sig. Hvis man løber i 1 time forbrænder man mere energi end, hvis man går i det samme tidsrum.

Da din krop kræver ilt for at kunne forbrænde energien fra maden, kræver fysisk arbejde også at du indtager mere ilt – altså at du skal trække vejret mere og oftere. Derfor bliver din kondition også bedre, hvis du ofte dyrker motion. Du bliver altså bedre til at optage ilt til forbrænding af energien. Herunder kan du se hvor meget energi man bruger på forskellige aktiviteter (ca. tal).

Aktivitet	Energiforbrug
Sidde / ligge	0,1 kJ/min/kg
Gå	0,2 kJ/min/kg
Rengøringsarbejde	0,3 kJ/min/kg
Cykle	0,6 kJ/min/kg
Løbe (9 km/time)	0,7 kJ/min/kg
Svømme (55 m/min)	0,9 kJ/min/kg

Eksempelvis bruger en kvinde på 65 kg 2340 kJ, hvis hun gør rent i 2 timer.

Udregning: 65 kg * 120 minutter * 0,3 kJ/kg/minut = 2340 kJ

Helbred

Når vi bliver syge, skal kroppens forsvarssystem være i stand til at hjælpe os med at blive raske. Til det arbejde kræves energi. Hvis vi får feber, er det også energikrævende da temperaturen skal øges ved kulderystelser. Når feberen falder koster det også ekstra energi, fordi kroppen forsøger at komme af med den overskydende varme gennem øget åndedræt og svedproduktion.

Ved graviditet og amning skal kvinden producere energi til barnet, enten i livmoderen eller via modermælken. Derfor har gravide og ammende kvinder et større energibehov.

Til toppen af siden

Energi