Jeg er moderen og barnet. Jeg er Gud, jeg er materie.
I Jomfruens tegn skal vi lære at nære tillid til universets
ordnende principper, der også bestemmer deres liv. Jomfruer ønsker
at kende sandheden bag de subjektive fornemmelser for på den måde
at komme i forbindelse med de kosmiske kræfters enkelhed og renhed.
De har en særlig adgang til verdens ordensprincipper og de ønsker
at udforske denne indre ordens lov. Jomfruen stiller sig i særlig
grad spørgsmålene "hvor kommer vi fra" og "hvor
går vi hen" og "hvorfor er tingene som de er".
Jomfruen ønsker at lære andre mennesker at vise respekt for livets
og universets love og at hjælpe dem med at finde tilbage til
harmoni med den oprindelige kosmiske orden.
Jomfruen er tjeneren, hvor løven er herskeren og vægten
forsøger at afbalancere forholdet.
Jomfruen symboliserer Jomfru Maria, og dermed det uskyldige og
den guddommelige renhed. Hun er syndfri og frigjort for ethvert
begær. Jomfruen søger det rene, klare og perfekte, og de tillader
ikke skævhed eller rod. De er gode til pengesager hvor de er meget
nøjeregnende ned til sidste 25øre.
De er gode til at analysere, sortere og klassificere alt hvad de
har med at gøre. Jomfruen ønsker at trænge ind til
kernen af alt og undersøge hvad det er der foregår, de ønsker at
finde meningen bag alt. De er forskertyper der vil skabe orden og
rækkefølge.
Det Jomfruen dybest set ønsker er tjeneste. Jomfruer befinder
sig godt i underordnede stillinger, hvor de ansvarsfuldt og
effektivt kan udføre deres arbejde, for så at lade andre tage
æren for det. Jomfruer får ofte arbejde indenfor socialforsorgen
eller sygeplejen
Jomfruen er ofte meget logisk, men mangler ofte overblik og hænger sig i petitesser.
De tror på papirets og det skrevne ords magt. Ordene skal helst fæstes på papir, så de kan granskes nøje.
Jomfruens kritik rammer ofte hårdt, da den bygger på et sagligt
grundlag. De har ikke selv let ved at tage imod kritik og forsøger,
at undgå dette ved ulastelig optræden.
6. stråle, hengivenhed, dyb opslugenhed af et eller andet. Kærlighed:
Jomfruen føler mere interesse og omsorg for sin partner end
lidenskabelig kærlighed. Ligesom med alt andet analyserer han også
følelser og kærlighed. Jomfruen er stabil, trofast og kærlig og
udtrykker kærligheden i dagligdags omsorgsfuldhed. Negative
sider: Smålig, gerrig, snæversynet, overdrevent kritisk,
følelseskold, pirrelig, pedantisk, depressiv, bekymret, nervøs,
selvretfærdig.
Arbejde: Sekretær, bibliotikar, revisor, underviser |