Til forsiden Astrologi Krystaller Mennesket Tarotkort Symboler De syv stråler E-mail

 

Mennesket
 
Kroppen
Æterlegemet
Astrallegemet
Mentallegemet
Sjælen
 
Centrene
Rodcentret
Haracentret
Solarplexus
Hjertecentret
Halscentret
Pandecentret
Kronecentret

 

 

Solar plexus centret

Antal opdelinger: 10 blade
Placering: To fingerbredder over navlen
Kirtel: Bugspytkirtel og lever
Farve: Gul til guldgul
Element: Ild
Sans: Synssansen
Ansvarlig for: Dannelse af personligheden

 

Solar plexus centret er solen i vores liv, det er gult, sidder lidt over navlen og indeholder egentligt flere mindre centrer, som betragtes som et. Centret hersker over den nederste del af ryggen, bughulen, fordøjelsessystemet, mave, lever, milt, galdeblære, det vegetative nervesystem.

Når vi møder andre mennesker er det vores solar plexus center vi først og fremmest bruger. Vi sender en føler ud og vi får et intuitivt indtryk af hvad vi synes om den person vi møder. Det er også vores solar plexus som clairvoyante afsøger for, at finde frem til oplysninger som kan hjælpe os videre.

For almindelige mennesker er Solar plexus centret sædet for personligheden. Det er igennem solar plexus vi danner vores sociale relationer. Centrets funktion er at rense de lavere centres drifter og ønsker. At omdanne den mere instinktprægede energi til en mere kultiveret og socialt acceptabel energi.

Solar plexus står i forbindelse med astrallegemet, som bærer vores følelser. Det er mængden af lys i centret der bestemmer vores almene stemningsleje. Meget lys giver energi og glæde, lidt lys gør os langsomme og deprimerede. Vi kender alle følelsen af suget i maven eller en knugende fornemmelse når vi er nervøse, det er solar plexus der trækker sig sammen.

Harmonisk funktion
Man formidler en følelse af fred og harmoni. Man accepterer både sig selv og andre fuldstændig som de er. Alle handlinger er i harmoni med de indre og ydre love. Man handler spontant rigtigt hver gang. Man er fyldt med lys og energi, og er naturligt beskyttet mod negative påvirkninger.

For at udvikle et sundt og velfungerende solar plexus må barnet lære noget om selvtillid, selvrespekt og tro på sig selv.

Har man et harmonisk fungerende center betyder det, at man har god kontakt til sine følelser. Man ved hvad man føler. Man kan sige til og fra alt efter hvad situationen kræver. Man tør stå ved sig selv og stå frem over for andre, man tør optræde.

Disharmonisk funktion
Man er manipulerende, kontrollerende og magtbegærlig. Der er indre uro og utilfredshed med alt. Det skyldes at du ikke har fået meget venlighed og anerkendelse i din barndom. Du har ikke udviklet en selvværdsfølelse, men forsøger at få verden til at give dig den tilfredshed og bekræftelse.

Emotionerne er blokeret men bryder til tider igennem som små ukontrollable udbrud, i form af vrede,  angst eller forskellige manier. Man ved ikke hvad man føler, eller hvis man gør, accepterer man det ikke. Måske omformes følelserne til noget andet; jeg blev vred, men jeg reagerer med gråd.

I solar plexus findes følelsen af at være herre i sit eget liv, hvis der er ubalance kan vi føle os som ofre. Vi bliver vrede på andre eller tilværelsen i al almindelighed. Vi føler, at andre er skyld i at alt går skidt. Da man har undertrygt sig egen magt bliver man handlingslammet og magtesløs.

Hvis man nægter at anerkende de følelser man har vendes de indad. Det giver problemer i første omgang med selvhad, manglende selvtillid eller angst. Senere giver det sig udslag i sygdomme.

Sygdomme
De mest almindelige sygdomme man kan få hvis der er ubalance i solar plexus er gigt, mavesår, mave-tarmproblemer, diabetes, betændelse og cancer i bugspytkirtlen, nyreproblemer, leverproblemer, galdesten, sygdomme i binyrerne, forstoppelse, anoreksi, bulimi, kvalme og diarrhoe. De fleste at disse sygdomme opstår pga. følelsesmæssige problemer.

©Lene Christensen