|
|||||||||||
|
|
Solen Planeterne Kometerne Månerne Mindre Planeter Meteorer Interplanetarisk stof |
99,85% 0,135% 0,01% 0,00005% 0,0000002% ? 0,0000001% ? 0,0000001% ? |
Næsten hele solsystemet synes volumenmæssigt at være et tomrum. Dette vacum af "rum" er dog langt fra tomt, det indeholder interplanetarisk stof. Det inkluderer forskellige former for energi og mindst to materielle komponenter: interplanetarisk støv og interplanetarisk gas. Interplanetarisk støv består af mikroskopiske faste partikler. Interplanetarisk gas er en tynd strøm af gas og ladede partikler, mest protoner og elektroner -- plasma -- som strømmer fra Solen, det kaldes Solvinden. Solvinden har en stor effekt på hele solsystemet, det ses tydeligt på komethaler. Hastigheden af solvinden er omkring 400 kilometer pr. sekund i nærheden af Jordens bane. Det punkt hvor solvinden møder det interstallare stof, som er "solvinden" fra andre stjerner, kaldes heliopausen. Det er en grænse som teoretisk set er groft cirkulær eller tåreformet, som markerer grænsen for solens indflydelse måske 100 AU fra Solen. Rummet indenfor heliopausen, som indeholder Solen og solsystemet, kaldes heliosfæren.
Solens magnetfelt strækker sig ud i interplanetarisk rum; det kan måles på Jorden og af rumsonder. Solens magnetfelt er det dominerende magnetiske felt gennem de interplanetariske regioner af solsystemet, undtagen i den umiddelbare nærhed af planeter, som har deres eget magnetiske felt.
De terrestriske planeter er de fire inderste planeter i solsystemet, Merkur, Venus, Jorden og Mars. De kaldes terrestriske fordi de har en kompakt, sten overflade ligesom Jorden. Planeterne Venus, Jorden og Mars har en signifikant atmosfære mens Merkur næsten ikke har nogen.
Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun er kendt som de Joviane (Jupiterlignende) planeter, fordi de alle er gigantiske sammenlignet med Jorden og de har en gasagtig natur som Jupiter. De Joviane planeter kaldes også gasgiganter, selv om nogle eller alle måske har en lille solid kerne.
Afstand (AU) |
Radius (Jordens) |
Masse (Jordens) |
Rotation (Jordens) |
Antal Måner |
Orbital Inklination |
Orbital Ekcentricitet | Aksens Hældning |
Densitet g/cm³ |
|
Solen | 0 | 109 | 332.800 | 25-36* | 9 | --- | --- | --- | 1,41 |
Merkur | 0,39 | 0,38 | 0,05 | 58,8 | 0 | 7 | 0,2056 | 0,1º | 5,43 |
Venus | 0,72 | 0,95 | 0,89 | 244 | 0 | 3,394 | 0,0068 | 177,4º | 5,25 |
Jorden | 1,0 | 1,00 | 1,00 | 1,00 | 1 | 0,000 | 0,0167 | 23,45º | 5,52 |
Mars | 1,5 | 0,53 | 0,11 | 1,029 | 2 | 1,850 | 0,0934 | 25,19º | 3,95 |
Jupiter | 5,2 | 11 | 318 | 0,411 | 16 | 1,308 | 0,0483 | 3,12º | 1,33 |
Saturn | 9,5 | 9 | 95 | 0,428 | 18 | 2,488 | 0,0560 | 26,73º | 0,69 |
Uranus | 19,2 | 4 | 17 | 0,748 | 15 | 0,774 | 0,0461 | 97,86º | 1,29 |
Neptun | 30,1 | 4 | 17 | 0,802 | 8 | 1,774 | 0,0097 | 29,56º | 1,64 |
Pluto | 39,5 | 0,18 | 0,002 | 0,267 | 1 | 17,15 | 0,2482 | 119,60º | 2,03 |
* Solens omdrejningstid ved overfladen varierer mellem ca. 25 dage ved ækvator til 36 dage ved polerne. Dybt nede, under convektionszonen, ser alting ud til at rotere med en periode på 27 dage.
AU: Astronomiske enheder, én astronomisk enhed svarer til middelafstanden mellem Jorden og Solen - 149,6 mio km
©Lene Christensen E-mail