holismen.dk  
Solsystemet Solen Merkur Venus Jorden Mars Jupiter Saturn Uranus Neptun Pluto


Saturn

Saturn er den 6. planet fra Solen og den anden største i solsystemet med en ækvatorial diameter på 119.300 km. Meget af det der er kendt om denne planet skyldes Voyagers undersøgelse i 1980-81. Saturn er tydeligt fladtrykt ved polerne, det er et resultat af dens meget hurtige rotation om aksen. Dagen på Saturn er 10t og 39min lang og den tager 29,5 år om at nå rundt om solen. Atmosfæren består primært af brint med små mængder helium og metan. Saturn er den eneste planet, der er mindre tæt end vand (ca. 30% mindre). Hvis man satte Saturn ud i et tilstrækkeligt stort hav ville den flyde ovenpå. Planetens gulbrune skær  er markeret af stribede atmosfæriske bånd, som dem på Jupiter, men svagere.

Vindhastigheden på Saturn er høj. Nær ækvator når den hastigheder på 500 meter/sek. Vinden blæser mest i en østlig retning. Vindhastigheden er størst nær ækvator og hastigheden falder jævnt op over højere breddegrader. Ved breddegrader større end 35 grader kommer vinden skiftevis fra øst og vest.

Saturns ringe gør den til et af de smukkeste objekter i vores solsystem. Ringene er opdelt i 3 forskellige delringe med ophold imellem. I virkeligheden har det vist sig at hovedringen også består af et stort antal små ringe. Det er uklart hvor ringene stammer fra. Det er blevet foreslået at de kan stammer fra en større måne, der er blevet pulveriseret af meteornedslag. Det vides ikke sikkert hvad ringene består af, men det ser ud til at de indeholder en stor mængde vand. De kan bestå af isbjerge og/eller snebolde som er fra få cm til få meter i størrelsen. Ringstrukturen synes at kunne forklares af tyngdekraftpåvirkning fra Saturns måner.

Saturn har 18 måner og sandsynligvis flere, i Hubble Teleskopet er der fundet endnu fire objekter som måske er nye måner.

 

Saturn Statistik

Masse (kg) 5,688 x1026
Masse (Jorden = 1) 95,181
Radius ved ækvator (km) 60.268
Radius ved ækvator (Jorden = 1) 9,4494
Middel vægtfylde (g/cm³) 0,69
Middelafstand fra Solen (km) 1.429.400.000
Middelafstand fra Solen (Jorden = 1) 9,5388
En rotation om sig selv (dage) 10,233
En rotation om solen (år) 29,458
Middel omdrejningshastighed (km/sek) 9,67
Bane excentricitet 0,0560
Aksens hældning (grader) 25,33
Banens hældning (grader) 2,488
Ækvatorial tyngdeacceleration (m/sek²) 9,05
Ækvatorial undvigelseshastighed (km/sek) 35,49
Albedo 0,47
Størrelse (Vo) 0,67
Middel skytemperatur (ºC) -125
Atmosfærisk tryk (bar) 1,4
Atmosfærens sammensætning:

Brint
Helium

97%
3%
 
Saturn

Saturns ringe

Afstanden er målt fra centrum af Saturn.

Navn Afstand
(km)
Bredde
(km)
Tykkelse
(km)
Masse
(kg)
Albedo
D 67.000 7.500 ? ? ?
C 74.500 17.500 ? 1,1x10 i 18 0,25
Maxwell Gap 87.500 270
B 92.000 25.500 0,1-1 2,8x10 i 19 0,65
Cassini Div 117.500 4.700 ? 5,7x10 i 17 0,30
A 122.200 14.600 0,1-1 6,2x10 i 18 0,6
Encke hullet 133.570 325
Keeler hullet 136.530 35
F 140.210 30-500 ? ? ?
G 165.800 8.000 100-1.000 6-23x10 i 6 ?
E 180.000 300.000 1.000 ? ?

Saturns Måner

Saturn har officielt 18 måner, som er navngivet. Derudover er der andre ubekræftede måner. Der kan generaliseres over Saturns måner. Kun Titan har en målelig atmosfære. De fleste måner har en synkron rotation. Undtagelserne er Hyperion og Phoebe som har et kaotisk kredsløb. Saturn har et regelmæssigt månesystem. Dette skyldes, at månerne har et næsten cirkulært kredsløb og at de ligger i det ækvatoriale plan. Iapetus og Phoebe er dog undtagelser herfra. Alle månerne har en tæthed mindre end 2gm/cm³. Dette betyder at de sikkert består af 30-40% klipper og 60-70% vandis. De fleste måner tilbagekaster 60-90% af det lys der rammer den. De yderste fire måner reflekterer mindre og Phoebe tilbagekaster kun 2% af det lys der rammer den.

Navn # Radius
(km)
Masse
(kg)
Afstand
(km)
Opdager År for opdagelse
Pan 18 9,655 ? 133.583 M. Showalter 1990
Atlas 15 20x15 ? 137.640 R. Terrile 1980
Prometheus 16 72,5x42,5x32,5 2,7e+17 139.350 S. Collins 1980
Pandora 17 57x42x31 2,2e+17 141.700 S. Collins 1980
Epimetheus 11 72x54x49 5,6+17 151.422 R. Walker 1966
Janus 10 98x96x75 2,01e+18 151.472 A Dollfus 1966
Mimas 1 196 3,80e+19 185.520 W. Herschel 1789
Enceladus 2 250 8,40e+19 238.020 W. Herschel 1789
Tethys 3 530 7,55e+20 294.660 G. Cassini 1684
Telesto 13 17x14x13 ? 294.660 B. Smith 1980
Calypso 14 17x11x11 ? 294.600 B. Smith 1980
Dione 4 560 1,05e+21 377.400 G. Cassini 1684
Helene 12 18x16x15 ? 377.400 Laques-Lecacheux 1980
Rhea 5 765 2,49e+21 527.040 G. Cassini 1672
Titan 6 2.575 1,35e+23 1.221.850 C. Huygens 1655
Hyperion 7 205x130x110 1,77e+19 1.481.000 W. Bond 1848
Iapetus 8 730 1,88e+21 3.561.300 G. Cassini 1671
Phoebe 9 110 4,0e+18 12.952.000 W. Pickerint 1898

Til toppen af siden

©Lene Christensen      E-mail