holismen.dk  
Solsystemet Solen Merkur Venus Jorden Mars Jupiter Saturn Uranus Neptun Pluto


Oort Skyen

Oort skyen er en enorm kugleformet sky, som omgiver planetsystemet og strækker sig ca. 3 lysår, 30 trillioner km, ud fra Solen. Denne umådelige afstand anses for at være grænsen for Solens sfæres indflydelse på fysiske, tyngdekraftmæssige eller dynamiske forhold.

Inden i skyen er kometerne typisk adskilt med snesevis af millioner kilometer. De er svagt bundet til Solen og ved at passerer stjerner og andre kraftpunkter kan deres bane ændres, så de sendes ind i det indre solsystem eller ud i det interstellare rum. Dette sker især for kometer i yderkanten af Oort skyen. Strukturen af skyen menes at bestå af en relativt tæt kerne, som ligger nær det ekliptiske plan og gradvist udfylder de ydre grænser, dannende et steady state.

I forbindelse med stellare forstyrrelser, hvor en anden stjernes Oort sky passerer gennem eller tæt på Solens Oort sky, sker der en voldsom påvirkning dels på molekylærplan og dels som tidevandskræfter. En gigantisk molekylesky er langt mere massiv end Solen. Den er en akkumulation af kold brint, som er fødestedet for stjerner og solsystemer. Disse fænomener optræder hver 300-500 millioner år, og når det sker, sker der en voldsom omfordeling af kometerne inden i Oort skyen.

Tidevandskræfterne der påvirker Oort skyen kommer fra stjerner i Mælkevejens galaktiske skive, med et vist træk fra galaksens kerne. Tidevandskræfterne fra Solen og kometerne er af en anden størrelsesorden end dem fra disse enorme mænger af stof.

Den totale masse af kometer i Oort skyen er beregnet til at være 40 gange Jordens masse. Man mener at materialet er opstået i forskellige afstande fra Solen og derfor ved forskellige temperaturer, hvilket kan forklare den forskel der er i de observerede kometers indhold. Den typiske temperatur er 4 grader over det absolutte nulpunkt.

Oort skyen er kilden til periodiske kometer og sandsynligvis også til kometer, der er indfanget i kredsløb om planeterne (som Halley og Swift-Tuttle). Kometer kan også skifte kredsløb i forbindelse med de strømme af gas og støv, som skydes fra deres isdækkede overflade, når de nærmer sig Solen. Selv om kometerne indimellem kommer ud af kurs, har de bestemte kredsløb med højst forskellige omløbstider, som kan være fra 200 år til én million år.

Kometer med lang kredløbstid kan dukke op når som helst og fra alle retninger. Klare kometer kan sædvanligvis ses hver 5.-10. år. To tidligere Oort sky kometer var Hyakutake og Hale-Bopp. Hyakutake var gennemsnitlig af størrelse og passerede Jorden i en afstand af 15.000.000 km. Hale-Bopp var en usævanlig stor og dynamisk komet, ti gange så stor som Halley, den passerede 197.000.000 km fra Jorden.

Opdagelsen af Oort skyen gav forklaringen til det gamle spørgsmål om, hvad kometer er og hvor de kommer fra. Den blev opdaget i 1950 af den hollandske astronom Jan H. Oort. Han bestemte også rotationen af Mælkevejen i 1920'erne.

 

Til toppen af siden

©Lene Christensen      E-mail