Solen
Solen er det mest prominente træk ved vores solsystem. Den er
det største objekt og indeholder ca. 98% af hele solsystemets masse. 109 Jordkloder skal der til for at række hen over solskiven, og i dens indre
kan der være 1,3 millioner Jordkloder. Solens yderste synlige lag kaldes fotosfæren
og har en temperatur på 6.000ºC. Dette lag har et ujævnt udseende på grund
af de turbulente eruptioner af energi fra overfladen.
Sol energien dannes dybt inde i Solens kerne. Her er
temperaturen (15.000.000ºC) og trykket (340 milliarder gange Jordens luftttryk
ved havoverfladen) så højt at nukleare reaktioner kan finde sted. Denne
reaktion er skyld i at fire protoner eller brint kerner kan smelte sammen og
forme en alfa partikel eller en helium kerne. Alfa partiklen er omkring 0,7
procent mindre massiv end de fire protoner. Den forskel i masse udsendes som
energi. Energien bæres op til overfladen af Solen gennem en proces, som kendes som
convektion, hvor den frigives som lys og varme. Energi dannet i Solens kerne
tager en million år om at nå overfladen. Hver anden 700 millioner tons brint
omdannes til heliumaske. I den proces frigives der 5 millioner tons ren
energi; derfor bliver Solen lettere med tiden.
Kromosfæren ligger over fotosfæren. Solenergien passerer gennem
denne region på dens vej ud fra centrum af Solen. Faculae og flares rejses op i
kromosfæren. Faculae er lyse luminierede brint skyer som dannes over regioner,
hvor solpletter skal til at dannes. Flares er lysende udslyngninger af varm gas,
som slipper ud fra solplet regioner. Solpletter er mørke områder i fotosfæren
med en temperatur på 4.000ºC.
Koronaen er den yderste del af Solens atmosfære. Det er i denne
region at prominenserne kommer til syne. Prominenserne er enorme skyer af
glødende gas som bryder ud fra den øvre kromosfære. Den ydre region af
koronaen strækker sig langt ud i rummet og består af partikler, som rejser
langsomt væk fra solen. Koronaen kan kun ses ved en total solformørkelse.
Solen synes af have været aktiv for 4,6 milliarder år siden og
den har brændsel nok til at fortsætte endnu 4 milliarder år. Ved slutningen af
dens liv, vil Solen begynde at sammensmelte Helium til tungere elementer og
den begynder at svulme op, ultimativt så meget at den vil opsluge Jorden. Efter en
milliard år som en rød gigant, vil den pludseligt kollapse og blive en hvid
dværg, som er slutproduktet for en stjerne som vores. Derefter tager det måske en
trillion år at køle helt ned.
Sol Statistik
Masse (kg) |
1,989 x1030 |
Masse (Jorden = 1) |
332.830 |
Radius ved ækvator (km) |
695.000 |
Radius ved ækvator (Jorden = 1) |
108,97 |
Middel vægtfylde (g/cm³) |
1,410 |
Omdrejningsperiode (dage) |
25-36* |
Undvigelseshastighed (km/sek) |
618,02 |
Lysstyrke (ergs/sek) |
3,827e33 |
Størrelse (Vo) |
-26,8 |
Middel overfladetemperatur (ºC) |
6.000 |
Kemi: |
|
- Brint
- Helium
- Ilt
- Kulstof
- Kvælstof
- Neon
- Jern
- Silicium
- Magnesium
- Svovl
- Andre
|
92,1
7,8
0,061
0,030
0,0084
0,0076
0,0037
0,0031
0,0024
0,0015
0,0015 |
|
|
|
* Solens rotation ved overfladen varierer mellem ca. 25 dage ved ækvator til
ca. 36 ved polerne. Dybt nede, under convektionszonen, ser det ud til at alt
roterer med 27 dage.
|