Jupiter
Den femte planet fra Solen og den største planet i solsystemet har fået navn
efter Jupiter, som var romernes øverste guddom. Jupiter var hersker over
himmelhvælvingen og vejrliget, han var beskytter af staten, lov og orden og
hans kendetegn var tordenkilen og sceptret og hans hellige dyr var ørnen.Hvis Jupiter var hul kunne den indeholde
mere end 1.000 Jordkloder. Den indeholder også mere materiale end alle de
andre planeter tilsammen. Dens masse er 1,9x1027 kg
og den er 142.800 km tværs over ækvator. Jupiter har 16 satelitter, de fire
- Callisto, Europa, Ganymedes og Io - blev observeret af Gallileo i 1610.
Den har et ringsystem, men det er meget svagt og helt usynligt fra Jorden.
(opdaget 1979 af Voyager 1). Atmosfæren er meget dyb, måske går den
hele vejen igennem planeten, og sammensætningen ligner den på Solen. Den
består hovedsageligt af brint og helium, med små mængder metan, ammonia,
vanddamp og andre forbindelser. I stor dybde indeni Jupiter er trykket så
stort, at brint atomerne mister elektronerne. Atomerne
kommer til at bestå udelukkende af protoner, dette betyder at brint
bliver metallisk.
De farverige langsgående bånd er atmosfæriske skyer og stormene
viser Jupiters dynamiske vejrsystemer. Skyernes mønster skifter indenfor
timer eller dage. Den store røde plet, en kompleks storm, drejer
modsat urets retning med 400 km i timen, og stormen bevæger sig mod vest.
Den røde plet er mere end 13.000 km i nord-syd gående retning og 26.000
km i øst-vest gående retning. I yderkanten af stormen bevæger materiale sig rundt
i løbet af fire dage, i centrum synes det at stå stille. Der findes
mange andre storme fordelt rundt i Jupiters skybånd. Nogle store hvide
storme er observeret til at bevæge sig mod øst, altså modsat af den
røde storm.
Aurora udladninger, lignende nordlyset på Jorden, kan ses ved Jupiters
poler. Aurora udladningerne synes at være relateret til at materiale fra
Io, i spiralform bevæger sig langs magnetiske feltlinier og strømmer
ind i Jupiters atmosfære. Lyn mellem supercelleskyerne i den høje atmosfære blev
også observeret (ses også på Jorden).
Jupiters ring
Jupiter har et simpelt ringsystem (i modsætning til Saturns
komplicerede), som består af en indre halo en hovedring og en Gossamer
ring, som i virkeligheden er to ringe, hvoraf den ene er indlejret i den
anden. Ringene er meget svage og består af støvpartikler, som stammer
fra meteorer, der knuses ved sammenstødet med Jupiters fire inderste
måner Metis, Adrastea, Thebe og Amalthea. Mange af partiklerne er
mikroskopiske i størrelsen. Ringene er til sammen omkring 6.500 km
brede og sandsynligvis mindre end 10 km tykke.
Den inderste haloring er flad (toroidal?) og strækker sig fra 92.000
til 122.500 km fra Jupiters centrum. Den er dannet af fine støvpartikler, som ligesom falder ud af hovedringen, måske fordi de
tiltrækkes af Jupiter. Hovedringen er den klareste af ringene og
strækker sig fra haloringens ydergrænse til 128.940 km, eller netop
indenfor Adrastas bane. Tæt på Metis'es bane er hovedringens klarhed
mindre.
De to svage Gossamer ringe er ret ensartede af natur. Den inderste
Amalthea Gossamer ringen strækker sig fra Adrastas bane og ud til
Amaltheas bane 181.000 km fra Jupiters centrum. Den svagere Thebe Gossamer
ring strækker sig fra Amaltheas bane til Thebes bane 221.000 km.
Jupiters ringe og måner eksisterer indenfor et strålingsbælte af
elektroner og ioner fanget i planetens magnetiske felt. Disse partikler og
felter danner de Jupiterske magnetosfære, som strækker sig 3-7 millioner
kilometer mod Solen ag strækkes ud i en vindposefacon mindst ud til
Saturns omløbsbane, en afstand på 750 millioner km.
Jupiter Statistik
Masse (kg) |
1,900 x1027 |
Masse (Jorden = 1) |
317,94 |
Radius ved ækvator (km) |
71.492 |
Radius ved ækvator (Jorden = 1) |
11,209 |
Middel vægtfylde (g/cm³) |
1,33 |
Middelafstand fra Solen (km) |
778.330.000 |
Middelafstand fra Solen (Jorden = 1) |
5,2028 |
En rotation om sig selv (dage) |
0,41354 |
En rotation om solen (dage) |
4332,72 |
Middel omdrejningshastighed (km/sek) |
13,07 |
Bane excentricitet |
0,0483 |
Aksens hældning (grader) |
3,13 |
Banens hældning (grader) |
1,308 |
Ækvatorial tyngdeacceleration (m/sek²) |
22,88 |
Ækvatorial undvigelseshastighed (km/sek) |
59,56 |
Albedo |
0,52 |
Størrelse (Vo) |
-2,70 |
Middel skytemperatur (ºC) |
-121 |
Atmosfærisk tryk (bar) |
0,7 |
Atmosfærens sammensætning: |
|
Brint
Helium
Sporstoffer:
Ammoniak,
Kulstof,
Svovl,
Fosfor
|
90%
10% |
|
|
 |
Jupiters Måner
Da Galileo Galilei rettede sit hjemmelavede teleskop mod himmelen og opdagede
tre punkter som var arrangeret i lige linie med Jupiter, fangede det hans
nysgerrighed. Han observerede stjernerne og så at de bevægede sig den forkerte
vej, og få dage senere dukkede endnu en stjerne op. Efter at have observeret
stjernerne i nogle uger konkluderede han, at de ikke var stjerner men planeter,
der bevægede sig rundt om Jupiter.
De resterende 12 måner blev opdaget i løbet af de århundreder der fulgte. I
1979 og 1996 blev disse mærkelige frosne verdner undersøgt af først Voyager
og senere Galileo mens de fløj forbi Jupiter.
Tolv af Jupiters måner er relativt små og synes nærmere at være opfanget
end at være dannet i kredsøb om Jupiter. De fire største Io, Europa,
Ganymedes og Callisto menes at være dannet som en del af dannelsen af Jupiter.
I tabellen er månerne nævnt efter deres afstand i forhold til Jupiter.
Måne |
# |
Radius
(km) |
Masse
(kg) |
Afstand
(km) |
Opdager |
År for opdagelse |
Metis |
16 |
20 |
9,56e+16 |
127.969 |
S. Synnott |
1979 |
Adrastea |
15 |
12,5x10x7,5 |
1,91e+16 |
128.971 |
Jewitt-Danielson |
1979 |
Amalthea |
5 |
135x84x75 |
7,17e+18 |
181.300 |
E. Barnard |
1892 |
Thebe |
14 |
55x45 |
7,77e+17 |
221.895 |
S. Synnott |
1979 |
Io |
1 |
1.815 |
8,94e+22 |
421.600 |
Marius-Galileo |
1610 |
Europa |
2 |
1.569 |
4,80e+22 |
670.900 |
Marius-Galileo |
1610 |
Ganymedes |
3 |
2.631 |
1,48e+23 |
1.070.000 |
Marius-Galileo |
1610 |
Callisto |
4 |
2.400 |
1,08e+23 |
1.883.000 |
Marius-Galileo |
1610 |
Leda |
13 |
8 |
5,68e+15 |
11.094.000 |
C. Kowal |
1974 |
Himalia |
6 |
93 |
9,56e+18 |
11.480.000 |
C. Perrine |
1904 |
Lysithea |
10 |
18 |
7,77e+16 |
11.720.000 |
S. Nicholson |
1938 |
Elara |
7 |
38 |
7,77e+17 |
11.737.000 |
C. Perrine |
1905 |
Anake |
12 |
15 |
3,82e+16 |
21.200.000 |
S. Nicholson |
1951 |
Carme |
11 |
20 |
9,56e+16 |
22.600.000 |
S. Nicholson |
1938 |
Pasiphae |
8 |
25 |
1,91e+17 |
23.500.000 |
C. Melotte |
1908 |
Sinope |
9 |
18 |
7,77e+16 |
23.700.000 |
S. Nicholson |
1914 |
|