holismen.dk  
Solsystemet Solen Merkur Venus Jorden Mars Jupiter Saturn Uranus Neptun Pluto


Venus

Venus, juvelen på himmelen, var kendt af forhistoriske astronomer som aftenstjernen eller morgenstjernen. Tidlige astronomer troede at Venus bestod af to adskilte dele. Venus er opkaldt efter den Romerske gudinde for kærlighed og skønhed.

Venus kaldes for Jordens søsterplanet. De har samme størrelse, masse, vægtfylde og volumen. Begge er dannet ca. samme tid og kondenseret ud af samme nebula (urtåge som Solen og planterne blev dannet ud af). Ved nærmere eftersyn ses det dog, at Venus er meget forskellig fra Jorden. Venus har ingen have og den er omgivet af en tung atmosfære sammensat af hovedsageligt kuldioxid uden vanddamp. Skyerne er dannet af svovlsyre dråber. På overfladen er det atmosfæriske tryk 92 gange trykket på Jorden ved havoverfladen.

Venus er plaget med en overfladetemperatur på 482ºC. Den høje temperatur skyldes en galoperende drivhuseffekt på grund af den kuldioxidholdige atmosfære. Sollyset passerer gennem atmosfæren og opheder overfladen på planeten. Varmen kan ikke undslippe til rummet, men holdes inde af den tætte atmosfære. De specielle forhold gør Venus varmere end Merkur.

En venusisk dag er 243 jorddage og den er længere end et år på 225 dage. Sært nok roterer Venus fra øst mod vest. Hvis man var på Venus ville Solen stå op i vest og gå ned i øst.

Det tætte skydække omkring Venus har indtil fornylig forhindret en nærmere undersøgelse af overfladestrukturen. Men radar teleskoper i omløb om planeten har gjort det muligt at se gennem skyerne ned på overfladen. Skyerne bevæger sig fra øst mod vest og når en komplet omgang om planeten på fire dage.

Overfladen på Venus er relativt ung geologisk set. Tilsyneladende har den fået en helt ny overflade for 300 til 500 millioner år siden. Videnskabsfolk debatterer hvordan dette kan være sket. Venusisk topografi består hovedsageligt af sletter dækket af lavastrømme og bjerge eller højlandsregioner, der er deformerede af geologisk aktivitet. Højland over 2,5 km er usædvanligt lyst, karakteristisk for fugtig jord, men da der ikke findes vand på Venus må udseendet skyldes noget andet. En teori foreslår, at det lyse materiale består af metalliske forbindelser måske jern pyrit (svovlkis), også kendt som "narreguld". Pyrit ville være ustabilt i lavlandet men stabilt i højlandet. Det er dog ikke afgjort hvilket materiale, der er tale om.

Venus er arret af mange nedslagskratere jævnt fordelt over dens overflade. Små kratere under 2 kilometer eksisterer næsten ikke på grund af den tunge atmosfære. Vulkaner og vulkanske træk er utallige. Mindst 85% af Venuses overflade er dækket af vulkansk klippe. Enorme lavastrømme strækker sig over hundrede af kilometer, hvor de har oversvømmet lavlandet og dannet store sletter. Der er mere end 100.000 små skjoldvulkaner og hundreder store vulkaner. Der findes også gigantiske kratere på over 100 km i diameter.

Venus Statistik

Masse (kg) 4,869 x1024
Masse (Jorden = 1) 0,81476
Radius ved ækvator (km) 6.051,8
Radius ved ækvator (Jorden = 1) 0,94886
Middel vægtfylde (g/cm³) 5,25
Middelafstand fra Solen (km) 108.200.000
Middelafstand fra Solen (Jorden = 1) 0,7233
En rotation om sig selv (dage) -243,0187
En rotation om solen (dage) 224,701
Middel omdrejningshastighed (km/sek) 35,02
Bane excentricitet 0,0068
Aksens hældning (grader) 177,36
Banens hældning (grader) 3,394
Ækvatorial tyngdeacceleration (m/sek²) 8,87
Ækvatorial undvigelseshastighed (km/sek) 10,36
Albedo 0,65
Størrelse (Vo) -4,4
Middel overfladetemperatur (ºC) 482
Atmosfærisk tryk (bar) 92
Atmosfærens sammensætning:

Kuldioxid
Kvælstof

Spor af: Svovldioxid, vanddamp, kulmonooxid, argon helium, neon, hydrogen klorid, og hydrogen flurid.

96%
3%

Under 1%

 
Venus, Juvelen på himmelen

Til toppen af siden

©Lene Christensen      E-mail