Venus
Venus, juvelen på himmelen, var kendt af forhistoriske
astronomer som aftenstjernen eller morgenstjernen. Tidlige astronomer troede at
Venus bestod af to adskilte dele. Venus er opkaldt efter den Romerske gudinde
for kærlighed og skønhed.
Venus kaldes for Jordens søsterplanet. De har samme størrelse,
masse, vægtfylde og volumen. Begge er dannet ca. samme tid og kondenseret ud af
samme nebula (urtåge som Solen og planterne blev dannet ud af). Ved nærmere eftersyn ses det dog, at Venus er meget forskellig fra
Jorden. Venus har ingen have og den er omgivet af en tung atmosfære sammensat
af hovedsageligt kuldioxid uden vanddamp. Skyerne er dannet af svovlsyre
dråber. På overfladen er det atmosfæriske tryk 92 gange trykket på Jorden
ved havoverfladen.
Venus er plaget med en overfladetemperatur på 482ºC. Den høje
temperatur skyldes en galoperende drivhuseffekt på grund af den
kuldioxidholdige atmosfære. Sollyset passerer gennem atmosfæren og opheder
overfladen på planeten. Varmen kan ikke undslippe til rummet, men holdes inde
af den tætte atmosfære. De specielle forhold gør Venus varmere end Merkur.
En venusisk dag er 243 jorddage og den er længere end et år
på 225 dage. Sært nok roterer Venus fra øst mod vest. Hvis man var på Venus
ville Solen stå op i vest og gå ned i øst.
Det tætte skydække omkring Venus har indtil fornylig
forhindret en nærmere undersøgelse af overfladestrukturen. Men radar
teleskoper i omløb om planeten har gjort det muligt at se gennem skyerne ned
på overfladen. Skyerne bevæger sig fra øst mod vest og når en komplet omgang
om planeten på fire dage.
Overfladen på Venus er relativt ung geologisk set.
Tilsyneladende har den fået en helt ny overflade for 300 til 500 millioner
år siden. Videnskabsfolk debatterer hvordan dette kan være sket. Venusisk topografi
består hovedsageligt af sletter dækket af lavastrømme og bjerge eller
højlandsregioner, der er deformerede af geologisk aktivitet. Højland over 2,5
km er usædvanligt lyst, karakteristisk for fugtig jord, men da der ikke findes
vand på Venus må udseendet skyldes noget andet. En teori foreslår, at det lyse
materiale består af metalliske forbindelser måske jern pyrit (svovlkis), også
kendt som "narreguld". Pyrit ville være ustabilt i lavlandet men
stabilt i højlandet. Det er dog ikke afgjort hvilket materiale, der er tale om.
Venus er arret af mange nedslagskratere jævnt fordelt over dens
overflade. Små kratere under 2 kilometer eksisterer næsten ikke på grund af
den tunge atmosfære. Vulkaner og vulkanske træk er utallige. Mindst 85% af
Venuses overflade er dækket af vulkansk klippe. Enorme lavastrømme strækker
sig over hundrede af kilometer, hvor de har oversvømmet lavlandet og dannet
store sletter. Der er mere end 100.000 små skjoldvulkaner og hundreder store
vulkaner. Der findes også gigantiske kratere på over 100 km i diameter.
Venus Statistik
Masse (kg) |
4,869 x1024 |
Masse (Jorden = 1) |
0,81476 |
Radius ved ækvator (km) |
6.051,8 |
Radius ved ækvator (Jorden = 1) |
0,94886 |
Middel vægtfylde (g/cm³) |
5,25 |
Middelafstand fra Solen (km) |
108.200.000 |
Middelafstand fra Solen (Jorden = 1) |
0,7233 |
En rotation om sig selv (dage) |
-243,0187 |
En rotation om solen (dage) |
224,701 |
Middel omdrejningshastighed (km/sek) |
35,02 |
Bane excentricitet |
0,0068 |
Aksens hældning (grader) |
177,36 |
Banens hældning (grader) |
3,394 |
Ækvatorial tyngdeacceleration (m/sek²) |
8,87 |
Ækvatorial undvigelseshastighed (km/sek) |
10,36 |
Albedo |
0,65 |
Størrelse (Vo) |
-4,4 |
Middel overfladetemperatur (ºC) |
482 |
Atmosfærisk tryk (bar) |
92 |
Atmosfærens sammensætning: |
|
Kuldioxid
Kvælstof
Spor af: Svovldioxid, vanddamp, kulmonooxid, argon helium, neon,
hydrogen klorid, og hydrogen flurid.
|
96%
3%
Under 1% |
|
|
|
|