Charon
James W. Christy opdagede Plutos måne Charon den 2. juli
1978. Dens navn stammer fra den færgemand der roede sjæle over floden
Styx til Plutos underverden i den Græske og Romerske mytologi.
Charons diameter er 1.172 km, lige over halvdelen af Plutos diameter
(2.274 km), den er den største måne i forhold til dens planet i
solsystemet. Afstanden mellem Pluto og Charon er 19.600 km.
Charons omløb er bundet af gensidig tyngdekraftpåvirkning til Pluto,
så de begge altid vender den samme hemisfære mod hinanden.
Charons overflade sammensætning af forskellig fra Plutos. Månen synes
at være dækket af vand-is i stedet for kvælstof-is det giver den en
mere blå farve end Pluto. Charons tæthed er 1,2 til 1,3 g/cm³, hvilket
indikere at den kun indeholder lidt klippemateriale. Forskellene mellem
Charons og Plutos tæthed fortæller os, at de er skabt uafhængigt af
hinanden. Måske blev Charon skabt ved, at der var en stor meteor der
hamrede ind i Pluto og slyngede materiale ud i verdensrummet. Efter den
måde de to legemer er bundet til hinanden på kunne Charon godt være
skabt på denne måde.
Det er muligt at Charon, Neptuns måne Triton og Pluto er isverdener
fra det ydre solsystem. Disse tre ligner hinanden som søskende. Triton
blev opfanget af Neptun mens Pluto og Charon selv dannede et system.
Charon Statistik
| Masse (kg) |
1,90e+21 |
| Masse (Jorden = 1) |
3,188e-04 |
| Radius ved ækvator (km) |
586 |
| Radius ved ækvator (Jorden = 1) |
9,19e-02 |
| Middel vægtfylde (g/cm³) |
1,83 |
| Middelafstand fra Pluto (km) |
19.640 |
| En rotation om sig selv (dage) |
6,38725 |
| En rotation om Pluto (dage) |
6,38725 |
| Middel omdrejningshastighed (km/sek) |
0,23 |
| Bane excentricitet |
0,00 |
| Orbital inklination (grader) |
98,80 |
| Ækvatorial undvigelseshastighed (km/sec) |
0,610 |
| Albedo |
0,5 |
| Størrelse (Vo) |
16,8 |
|
|
|
